Tog kørte med over 100 km/t: Så blev dørene flået op

Togdørene i et DSB-tog blev pludselig flået op på strækning, hvor togene kører op mod 180 kilometer i timen.

Det kunne være endt helt galt, da et DSB-tog den 14. november kørte mellem Ringsted og Roskilde.

Togdørene i DSB-toget blev flået op på strækningen, hvor togene kører helt op mod 180 kilometer i timen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det var formentligt et voldsomt undertryk, der var årsag til hændelsen. Undertrykket opstår, når to tog passerer hinanden.  

Ingen kom til skade

DSB oplyser, at der heldigvis ingen passagerer var i toggangen, da episoden fandt sted.

- Idet toget passerer et andet togsæt, opstår der en voldsom vakumsituation. Det sætter et voldsomt tryk på dørene og i det konkrete tilfælde sker der så en mekanisk fejl på dørsystemet, og de bliver flået op, siger DSBs sikkerhedschef, Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, til Ekstra Bladet.

Han fortæller endvidere, at man stadig ikke kender de bagvedliggende årsager til, at det kunne ske. Hændelsen undersøges fortsat, og havarikommissionen overvejer sågar, om de skal ind i sagen.

Langt fra første gang

Sikkerhedschefen roser dog personalets håndtering af sagen.

- Der er blevet taget meget professionel hånd om sagen af togpersonalet. De fik toget standset og sikret området. Efter episoden blev det langsomt kørt til Roskilde, hvor vognen blev afkoblet. Ingen passagerer har været i fare eller er fysisk blevet påvirket af situationen, som jeg har forstået, siger Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen.

Ifølge Ekstra Bladet er det langt fra første gang, at dørene i et af DSB's tog, bliver revet op under kørslen.

DSB har alene de seneste tre år og seks måneder registret mindst fem tilfælde, hvor dørene af forskellige årsager er gået op.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik