Tog er for lange til perroner

Siden DSB First overtog kørslen på Kystbanen, er der sat flere lange togsæt ind i myldretiden, og det betyder, at togenes forreste og bagerste døre må låses, når toget holder ved en række perroner på strækningen.

-Hvor DSB typisk kørte med to togsæt sammenkoblet, kører
DSBFirst i myldretiden med tre sammenkoblede togsæt. Derfor er
der behov for at forlænge 10 perroner på seks stationer,
forklarer områdechef Klaus Bergman, Banedanmark. For eksempel
skal én perron på Vedbæk station forlænges med 42 meter, mens
tre perroner på Humlebæk og Espergærde stationer mangler
henholdsvis otte, ti og 15 meter i at kunne betjene alle
myldretidstogenens døre. Også perroner på Hellerup, Klampenborg
og Vedbæk skal forlænges.Klaus Bergman regner med, at arbejdet
med at forlænge perronerne kan gå i gang til efteråret. Pengene
i alt 16 millioner kroner er afsat i den trafikaftale, som blev
indgået i Folketinget i januar. Pengene kommer fra samme pulje,
som også giver 53 millioner kroner til udbygning og forbedring
af Kongevejen i Helsingør.