Langt om længe: Nu åbner Tivolis Fatamorgana

- Det er ikke med vores gode vilje, indvielsen er blevet skudt, lyder det fra Tivolis pressechef.

Det har været længe undervejs, men nu skulle den være god nok: Tivolis 50 millioner dyre forlystelse Fatamorgana er blåstemplet og klar til indvielse.

Tivolis leverandør har givet grønt lys til at tage den 45 meter høje forlystelse i brug, og fra den 3. maj kan besøgende med hang til sus i maven prøve den nye såkaldte 3-i-1-forlystelse, der trækker sine gæster rundt med en påvirkning på 2,5 G.

- Det er jo en kæmpe forløsning, at den nu er klar. Vi har sukket efter at kunne præsentere den for vores gæster, og på baggrund af det seneste vejr trænger vi også til at få nogle glade mennesker ind i Tivoli. Det har enorm betydning for os, siger Tivolis pressechef Torben Plank til TV 2 Lorry og tilføjer:  

- Det er ikke med vores gode vilje, indvielsen er blevet udskudt, og vi har arbejdet 24/7 for at gøre Fatamorgana klar.

Den nye forlystelse skulle have stået klar til brug, da Tivoli åbnede 6. april, men en disputs om byggetilladelsen med Københavns Kommune og sikkerhedsmæssige hensyn har forsinket indvielsen af den nye, kæmpestore forlystelse. 

Der er officiel indvielse af Fatamorgana klokken 14.30 den 3. maj. Her vil der blandt andet være tale af Tivolis direktør, Lars Liebst, mens en række kendisser får lov til at tage den første tur i forlystelsen sammen med Pjerrot. 

Tivolis nye store satsning, forlystelsen Fatamorgana, er endelig klar til brug. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik