Foto: Lorry

Tivoli Huset stemt ned

Teknik og Miljøudvalget i Københavns Kommune har i dag vendt tommelfingeren ned for et spektakulært 4.0550 m2 stort nyt byggeri, der skulle havde ligget i forlængelse af Tivolis koncerthus ud mod Tietgensgade.

Ambitionen var at lave et kraftcenter for musik og ballet med plads til 600 balletelever og 100 gardere i et design, der åbnede sig mod gaden, så folk udefra kunne se at der var liv i bygningen.

Men nu er huset til 130 millioner blevet stemt ned af et snævert flertal i Københavns Teknik- og Miljøudvalgt med stemmerne seks mod fem.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for, med argumenter om at det er et smukt byggeri, der giver kvarteret et tiltrængt løft. Modsat mente de Konservative, Venstre, SF og Enhedslisten, at byggeriet er for bastant og at haven med det nye hus lukker sig om sig selv.

Sagen er en såkaldt startredegørelse, altså det første grundlag for at beslutte sig for at gå videre med en egentlig lokalplan. Tivoli kan derfor vende tilbage til udvalget med et nyt forslag.

Vi ser på sagen i vores nyhedsudsendelser kl. 19:30 og 22:27