Chilifest i Tivoli: Her smager de unge gardere smerten

Snart kan man smage verdens stærkeste chilier i Tivoli.

Normalt er det rusjebaner, karuseller og andre forlystelser, som gæsterne kan prøve i Tivoli. Men den 3. september kan man også prøve en Carolina Reaper eller en blå tomat. 

Haven afholder nemlig chili- og tomatsmagning i samarbejde med Gartneri Toftegaard. 

Man lover, at gæster på dagen vil få mulighed for at smage hele 40 forskellige chilier, således at man både kan sætte tænderne i de milde og i de stærke sorter.

Og det er ikke kun styrken, man kan vurdere og teste. De forskellige sorter skulle eftersigende have smagsnuancer, som spænder vidt fra abrikos til kanel, kaffe og chokolade. 

Hvordan vurderer man en chili, før den ender i maden

Ud over prøvesmagningen vil gartneriet stå for forskellige foredrag om chiliens anvendelse, styrke og dyrkning.

Tivolis gæster kan ligeledes blive klogere på, hvad chili gør ved kroppen, hvor styrken sidder i frugterne, og hvordan man vurderer det, før man hælder den i gryderetten. 

Der vil også være mulighed for at smage tomater i alverdens sjove former og farver, lover Tivoli, der skriver, at tomaterne blandt andet kan smage af vindrue, hasselnødder, jordbær og æble.

Børn og forældre kan deltage i en tomatquiz i Gemyses have, hvor den tilstødende restaurant vil have særlige chili- og tomatretter på menukortet. 

Program: 

11.00-16.00 Chili- og tomatsmagning i området foran Orangeriet
11.00-16.00 Besøg Gartneri Toftegaards spændene bod med plakater, bøger, planter, lakrids m.v. 
11.00-16.00 Tomatquiz for børn og deres forældre i Gemyses have og drivhus
11.00-16.00 Snobrødsbagning i Gemyses have (35,- pr. person)
12.30 Foredrag ved Lene Tvedegaard om tomatens anvendelse, dyrkning og smag - Orangeriet scene 
14.00 Foredrag ved Lene Tvedegaard om chilis anvendelse, styrke og dyrkning - Orangeriets scene

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik