Tiltalt for hjemmerøveri udleveret fra Tyskland

Retssagen mod en 40-årig serber begynder på mandag. Han er tiltalt for i 2011 at have begået hjemmerøveri mod en 81-årig mand fra Espergærde.

Efter at have været efterlyst i fem år er en 40-årig serbisk mand nu udleveret til Danmark fra Tyskland. Retssagen mod ham begynder på mandag.

Han er tiltalt for at have været en af fire hjemmerøvere, der slog til mod en adresse i Nordsjælland for fem år siden.

Tilbage i 2011 blev den dengang 81-årige Arne Hedegaard udsat for et voldsomt hjemmerøveri i hans daværende hjem i Espergærde.

Kl. 03 om natten brød fire røvere ind gennem en havedør. Mens, den ene røver holdt ham fast til sengen og truede med at slå ham ihjel, gennemrodede de tre andre Arne Hedegaards hjem for værdier.

Inden røverne forlod huset, slæbte de Arne Hedegaard ud på toilettet, hvor de låste ham inde og efterlod ham.

Den dengang 81-årige Arne Hedegaard blev brutalt vækket af fire hjemmerøvere i Espergærde. 
Den dengang 81-årige Arne Hedegaard blev brutalt vækket af fire hjemmerøvere i Espergærde. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Arne Hedegaard slap fra den ubehagelige oplevelse uden fysiske skader, men han var stærkt rystet:

 - Det er simpelthen noget af mest bestialske, der kan opleves, og man er helt ude i tovene bagefter, fortalte Arne Hedegaard tilbage i 2011 til TV 2 Lorry.

De fire hjemmerøvere tog smykker, musselmalet porcelæn og en mobiltelefon, skriver sn.dk.

Det var netop mobiltelefonen, der bragte politiet på sporet af røverne. Mobilen blev nemlig sporet til en adresse på Horsedammen i Helsingør. Her kom Nordsjællands Politi på sporet af et dansk-serbisk netværk, der stod bag hjemmerøveriet.

På adressen i Helsingør blev en del af udbyttet fra røveriet fundet og en 30-årig mand, hans 31-årige ekskone, og en 50-årig mand blev dømt for hjemmerøveriet.

Men den fjerde gerningsmand fik politiet ikke fat i. Han blev eftersøgt og er nu fem år efter dukket op i Tyskland, hvorfra han blev udleveret i foråret.

Den 40-årige serbiske mand, hvis retssag begynder ved Retten i Helsingør på mandag, nægter sig skyldig.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik