Tiltale: Sexklub-ejer tjente stort på prostituerede

Club 18 i Istedgade er en swingerklub. Men ejeren har ifølge anklagen tjent store summer på at leje ud til prostituerede - i dag skal han i retten

-Salg af seksuelle ydelser er IKKE tilladt i Club 18.

Sådan står der på den københavnske swingerklub, Club 18´s hjemmeside. Men det er lige det, der alligevel er foregået ifølge anklagemyndigheden. I dag skal ejeren møde i retten - tiltalt for at have tjent mere end 650.000 på at leje ud til prostituerede, der har taget deres kunder med på sexklubben i Istedgade.

Ifølge Ritzau vil anklager Louise Petersen kræve både fængselsstraf og tilbagebetaling af de 650.000 kroner, som er det beløb, klubben skønnes at have tjent i entre i perioden fra november 2013 til juni 2015. Den indtjening betyder, at klubben har haft 11.000 gæster i perioden.

 

I dag begynder sagen i Københavns Byret, hvor klubejeren og de to andre tiltalte vil afgive forklaring. Ifølge forsvarer Peter Secher Schmidt kommer sagen til at handle om, hvilket slags sted Club 18 er.

- Hvis det er en sexklub, hvor folk har sex, og nogle tager imod betaling, så er det ikke strafbart efter min overbevisning, siger forsvareren ifølge Ritzau.

Det koster 60 kroner at komme ind på klubben. På sin hjemmeside skriver stedet, at hvis man er stripper, eksotisk danser eller massør, stiller de faciliteter gratis til rådighed - og at den slags kunder kan beholde deres indtjening. Der må dog - fremgår det - ikke være tale om sex.

Klubbens ejer nægter sig skyldig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik