Lars Nørholt tiltales for blandt andet bedrageri, dokumentfalsk og momssvig. Foto: Katrine Marie Kragh

Tiltale: Lampe-direktør svindlede for en halv milliard kroner

Hesalight-direktør tiltalt for svindel.

En 46-årig tidligere direktør i lampevirksomheden Hesalight, Lars Nørholt, tiltales for svindel for over en halv milliard kroner, oplyste anklagemyndigheden tirsdag.

Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som tiltaler den 46-årige, som var direktør og stifter af Hesalight. 

Læs også 99.603.489 kr.: Advokater anklaget for millionsvindel

Hesalight lignede en succes, da en række investorer i 2014 og 2015 ydede virksomheden obligationslån på cirka 562 millioner kroner.

Men ifølge SØIK skete investeringerne på et urigtigt grundlag.

Lars Nørholt tiltales for blandt andet bedrageri, dokumentfalsk og momssvig.

Han nægter sig ifølge sin advokat skyldig, skriver Børsen.

/ritzau/