Foto: TV2/Lorry

Tilskud til at komme af med togstøjen

Nu kan det snart være slut med at få ødelagt nattesøvnen af forbikørende tog.

Banedanmark har nemlig lavet en støjpulje på 15 millioner kroner, hvor beboere langs blandt andet S-togsbanen til Køge kan søge om tilskud til at lydisolere facaden og til udendørs støjskærme. Det skriver DAGBLADET Køge.

- Afhængig af omfanget af støj fra banen vil man kunne modtage støtte på op til ca. 125.000 kroner, fortæller miljøtekniker i Banedanmark, Lisette Mortensen.

Det er sidste gang, man kan søge om tilskud til lydisolering hos Banedanmark.