Tillidsmand: Helle Hein offer for smædekampagne

Tillidsmand på Det Kongelige Teater Henrik Jandorf reagerede i aftes i Lorry på, at notatet, der miskrediterer Helle Heins arbejde på teatret, bliver lækket netop nu:

"med den hyppighed hemmelige dokumenter lækkes fra Det Kongelige Teater, er det så ikke ret påfaldende, at dette vigtige notat først ser dagens lys ti måneder efter rapportens færdiggørelse", siger Henrik Jandorf til Lorry.
Notatet skulle være udarbejdet i sommers af tre mellemledere på Det Kongelige Teater, herunder balletmester Nikolaj Hübbe, men Henrik Jandorf har en mistanke om, at notatet slet ikke er så gammelt:
"når vi ikke har hørt om det før nu, kan det så skyldes, at notatet måske er udarbejdet i den forløbne uge - den smædekampagne er ganske væmmelig og forfærdelig"
Tidligere bestyrelsesmedlem i Det Kongelige Teater Claes Kastholm Hansen afviser kategorisk mistanken:
"Det er en kendsgerning, at rapporten var der i sommers", siger Claes Kastholm Hansen til Lorry.
Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Det Kongelige Teaters nuværende ledelse eller bestyrelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik