Tillid til danske banker skraber bunden

Der hersker i øjeblikket en historisk stor uenighed mellem ledelsen i de hjemlige banker og investorerne. Over halvdelen af de 44 børsnoterede pengeinstitutter på fondsbørsen i København handles på aktiemarkedet i dag til en markant lavere værdi, end det banken selv har bogført.

Ikke siden afslutningen af den
store bankkrise i 1996 har bankernes aktiekurs i forhold til den
bogførte indre værdi - egenkapitalen - været lavere. »Der
hersker en generel usikkerhed til den reelle værdi af bankerne.
Især i løbet af foråret har man set, at investorernes tillid til
bankerne herhjemme har lidt noget af et knæk. De forventninger
til den fremtidige indtjening, som man i dag kan se er indregnet
i aktiekurserne, er ret dystre. Selv multiplerne er faldet,«
siger Anders Engel Christensen, der er partner i den uafhængige
investeringsbank Atrium Partners.Værst ser det ud for Roskilde
Bank, Føroya Bank, Forstædernes Bank og Amagerbanken, som
investorerne for tiden anser for værende cirka halvt så meget
værd som bankerne selv.»De lave kurser i forhold til den
bogførte indre værdi betyder, at investorerne har indregnet
nogle gevaldige øretæver til bankerne. Det er udtryk for, at
markedet har vendt det døve øre til de udmeldinger, som
bankernes ledelser kommer med. Tilliden og optimismen er væk i
en sådan grad, at køberne er skræmt helt ud af markedet,« siger
bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult til
dagbladet Børsen.Hvor gennemsnittet for forholdet mellem
forventninger og bogført værdi blandt danske banker i slutningen
af 2006 lå på omkring 2,6, hvilket altså afspejler, at
investorerne var villige til at betale næsten tre gange værdien
af den bogførte egenkapital for en aktie, så er de samme tal i
dag krympet til 1,1.Og mens Bonusbanken i 2009 toppede listen
med en kurs/indre værdi på 7, så er der i dag blot to
pengeinstitutter, Sparekassen Himmerland og EBH Bank, der kan
matche gennemsnittet for et år siden, skriver dagbladet
Børsen.»Det ser voldsomt ud i øjeblikket og er udtryk for dyb
mistillid fra investorerne til bankerne. Det er et tillidsspil,
hvor rygter og ukonkrete forhold for tiden driver markedet. Det
betyder, at spekulationer om lavere kreditværdighed hurtigt kan
ende med at blive selvopfyldende. Det ser man både herhjemme
samt i Europa og USA,« siger partner Thomas Vidø i
Formuepartner, det uafhængige formueforvaltnings- og
investeringsrådgiverselskab. Den lave kurs i forhold til den
indre værdi betyder med andre ord, at investorerne overordnet
ikke ser den store merværdi eller potentiale for udviklingen i
bankernes indtjening, skriver avisen.