Tilfældigt om aborter bliver affald

Valget af sygehus afgør, om en abort bliver brændt som andet affald eller gravet ned på en kirkegård. Forældreforening kræver beslutningen overladt til forældrene. Etisk Råd er klar til at se på sagen. Det skriver Politiken.

Hvad der sker med landets
omkring 15.000 årlige aborterede fostre, afhænger helt af, hvor
kvinden tilfældigvis får foretaget aborten.Vælger hun f.eks.
Hvidovre Hospital, bliver fostervævet destrueret ligesom andet
hospitalsaffald. På Herlev Hospital otte kilometer længere mod
nord bliver en abort derimod gravet ned på en kirkegård. Fælles
er, at ingen af sygehusene informerer kvinden om, hvad der sker
- medmindre hun selv spørger.»Sygehusene håndterer det godt, men
også meget forskelligt. Og det er altså kun forældrene selv, der
kan vurdere, hvad den rigtige løsning er for dem«, siger Michael
Esmann, sekretariatschef i Landsforeningen til støtte ved
spædbarnsdød.95 procent af landets aborter udføres før 12. uge,
som er grænsen for fri abort. Langt de fleste fostre bliver
destrueret sammen med andet klinisk affald såsom moderkager og
løsrevne lemmer. Lovgivningen åbner for både destruktion og
nedgravning, og i de senere år er en række sygehuse gået over
til at kremere aborterne og grave dem ned.»Senere i livet
spørger nogle forældre sig selv og os, hvad der egentlig skete
med den abort. Så er det rart at kunne svare dem, at det blev
behandlet på en værdig måde. Vi synes, det er den bedste måde at
håndtere en svær situation på,« siger Lone Tandrup, ledende
oversygeplejerske på Herlevs gynækologiske afdeling.Modsat
synspunkt findes i Hvidovre, der ikke af sig selv får fostre
gravet ned: »Man skal ikke handle bag om ryggen på patienterne,
især ikke når der er tale om en religiøs ceremoni af en art«,
siger Peter Hornnes, ledende overlæge på gynækologisk
afdeling.Nedgravningerne fra Herlev Hospital er ikke en
decideret begravelsesceremoni, men kirkegården er indviet jord.
Uanset hvilken praksis sygehusene følger, mener de, at de
beskytter forældrene. Men det er forældreforeningen uenig i:
»Forældrene er de nærmeste til at træffe beslutningen, og de vil
ikke krakelere fuldstændig over at skulle gøre det. Men for at
kunne træffe et rigtigt og oplyst valg skal forældrene oplyses
om mulighederne og kende konsekvenserne«, siger Michael
Esmann.Etisk Råd har endnu aldrig forholdt sig til, hvordan
fostervæv bør håndteres, eller hvor meget forældrene bør
inddrages, men rådets formand, Peder Agger, er klar til at se på
sagen, hvis politikerne beder om det. Rådets næstformand, Jon
Andersen, er ekspert i sundhedsret, og vurderer umiddelbart, at
forældrene skal høres.»Spørgsmålet er, hvem der bestemmer over
et dødt foster. Jeg mener, at juraen vil sige, at det gør
forældrene, og derfor skal man spørge dem. Omvendt har juraen jo
en lidt firkantet tilgang til det. Nogle vil finde det upassende
i det hele taget at rejse spørgsmålet over for forældrene«,
siger Jon Andersen.