01:12

Peter Møller demonstrerer den ene af de to cykler, som makkerparret har fået sponsoreret.

Til kamp mod kræft: Seniorer cykler på tværs af USA

Peter Møller og Erik Bergmann skal cykle 5400 km på tværs af USA for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. De har begge selv overlevet sygdom.

Tøj, reservedele og energibarer er pakket i  små kasser og sendt til 39 forskellige adresser i USA. Nu mangler der bare de sidste småting inden de to aldrende cyklister hopper i sadlen.

Min krop den dirrer. Jeg har det som en speedwaykører i en VM finale, det er ligefør at startsnoren går op, og så skal gashåndtaget bare i bund 

Erik Bergmann

De to cyklister skal pakke let, når de skal de tilbagelægge 5412 km gennem 12 stater. De starter i San Fransisco, kører derefter gennem  Nevadas ørken i 40 graders varmer og kravler gennem Rocky Mountains, inden de slutter i New York. Med andre ord; Noget lidt andet terræn end det som de to har trænet i det sidste års tid. 

Vi har jo kørt rundt i det samme område i et år nu. Det bliver dejligt, at se noget andet landskab.

Erikg Bergmann

De gør det ikke bare for deres egen skyld. De vil samle 50.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse. Du kan hjælpe dem med at nå målet her.

Kræft og rygproblemer slår ingen mand af jernhesten

Peter Møller har haft modermærkekræft og Erik Bergmann har været gennem seks rygoperationer og enorme mængder genoptræning. Nu vil de vise andre, at det er muligt at komme sig ovenpå et hårdt sygdomsforløb. Og det er endda muligt, at dyrke ekstremsport. 

- Jeg er dødhamrende spændt og samtidig lidt angst, for hvad er det egentlig vi går ind til? Vi aner ikke hvordan kroppen reagerer når vi har kørt 3000 kilometer og der stadig er over 2000 km tilbage, siger Peter Møller.

 

Læs også Seniorer krydser USA på cykel: Så vild er ruten!

 

Du kan høre mere om de to cyklister, lære om deres grej og høre deres egen personlige sang i det interaktive 360 graders billede herunder.

Projektet startede for halvandet år siden, hvor de to cyklister gav hinanden hånden på, at de skulle krydse USA på en racercykel på 5 uger uden assistance. Siden har de to fået utallige sponsorer til at bakke op om deres projekt, de har fået lavet deres egen titelsang (den kan du høre i det interaktive kort ovenfor), og så har de fået specialdesignet udstyr. Men udstyret er ikke alt. Det har nemlig krævet grundig forberedelse for at projektet har kunnet lade sig gøre. Og når de først har sat sig op på cyklen, kan de ikke gøre andet end at træde i pedalerne. 

Jeg vil sige, at det næsten har været et fuldtidsjob at forberede os. Vi har skaffet sponsorer og talt med diætister og mentaltrænere, så vi har brugt utrolig meget tid på det her projekt.

Erik Bergmann

 

Vil dokumentere turen undervejs

Peter og Erik vil under deres tur sende video og billeder til os,  så du kan følge med i de op og nedture, som der uundgåeligt vil komme, når man bevæger sig ud på et togt på denne størrelse. Videoerne bliver lagt op i dette tema.

- Det er en once in a lifetime mulighed, og der er ingen tvivl om, at det bliver virkelig ekstremt, men jeg glæder mig SÅ meget, siger Peter Møller

Du kan følge deres eventyr her på vores hjemmeside. Første etape køres den 13 september, og det forventes, at de rammer New York den 17 oktober.