Tigre i Københavns Zoo har dræbt en mand

Yngre udenlandsk mand er blevet dræbt af tigre i zoologisk have i København. Det var måske et selvmord

Tigre i Københavns Zoo har dræbt en ung mand, oplyser politiet.
- Det var i morges ved halv ottetiden, at dyrepassere så tigre ved manden, siger vagtchef Henrik Orye i Københavns Politi.
Personalet fik gennet dyrene væk og kom derefter hen til manden. Det viste sig, at han var død.
- En teori kan være, at manden er klatret op over muren til zoologisk have, siger Henrik Orye.
Det sker jævnligt, at folk om natten sniger sig ind i haven.
Den dræbte er først i 20'erne. Manden er udlænding og havde opholdstilladelse til Danmark, oplyser politiets talsmand, Lars Borg.
- Vi er nu ved at finde frem til pårørende, siger han.
- Han er blevet bidt i låret, lysken, halsen og ansigtet, siger Lars Borg.
Politiet går ud fra, at der er tale om et selvmord.
- Man må jo være klar over faren, når man går ind til så farlige dyr, konstaterer talsmanden.
- Han må være kravlet eller hoppet over vandgraven ind til området, hvor tigrene går, siger Lars Borg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik