Tiger slået ihjel i Zoo

Dyrepasserne blev tilkaldt, da en gæst i parken så de to tigre i kamp.

En huntiger er blevet slået ihjel af en hantiger i Zoologisk Have i København.

Dyrepasserne blev tilkaldt, da en gæst i parken så de to tigre i kamp. Men da de ansatte i Zoo ankom, var huntigeren allerede død.

Hantigeren ankom til Zoo for tre uger siden og har indtil nu omgået havens to huntigere uden problemer.

- Tigrene har været gennem et helt normalt introforløb, hvor de først har fået lov at møde hinanden gennem tremmerne og dernæst i anlægget for et par uger siden, siger Lars Holse, divisionschef i Zoo i en pressemeddelelse.

- Der har ingen tegn været på særlig aggressiv opførsel, og det er desværre ikke til at sige, hvad der har udløst slagsmålet, siger han.

Hantigeren er nu blevet lukket ind i et bur for sig, hvor en dyrlæge har tilset den. Den har fået et par skræmmer på forpoterne, men ikke noget alvorligt.

Billede af den nye hantiger, der kommer fra Moskva.
Billede af den nye hantiger, der kommer fra Moskva.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Hantigeren vil det næste stykke tid blive adskilt fra den anden huntiger i Zoo, men planen er, at de skal gå sammen igen. Ifølge divisionschef Lars Holse bliver hantigerens introduktionsforløb dog sat helt tilbage til start.

Billedet her er taget kort før, at han tigeren for første gang blev lukket ind i anlægget.
Billedet her er taget kort før, at han tigeren for første gang blev lukket ind i anlægget.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Det betyder, at de to tigre igen vil skulle mødes med tremmer imellem dem, før de kan blive lukket sammen. Men Lars Holse frygter ikke, at hantigeren vil gentage angrebet.

- Alle zoologiske haver oplever, at deres rovdyr kommer i slagsmål, men det sker heldigvis meget sjældent, at det er med dødelig udgang. Hantigeren handler ud fra sit instinkt, og det fik altså en fatal udgang i dag, siger Lars Holse.

/ritzau/

Tidligere indslag om den nye hantiger i Zoo.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik