Tidligere S-ministre: Fyr Henrik Sass

Tidligere S-ministre som Jytte Andersen og Thorkild Simonsen lader kritikken hagle ned over partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han har ingen gennemslagskraft, mener de, skriver Dagbladet Information mandag. De bebrejder Helle Thorning-Schmidt for at være bange for fløjkrige og opfordrer hende til hurtigt at foretage et holdskifte i ledelsen

Tidligere S-ministre som Jytte Andersen og Thorkild Simonsen
lader kritikken hagle ned over partiets politiske ordfører,
Henrik Sass Larsen. Han har ingen gennemslagskraft, mener de,
skriver Dagbladet Information mandag. De bebrejder Helle
Thorning-Schmidt for at være bange for fløjkrige og opfordrer
hende til hurtigt at foretage et holdskifte i ledelsen
En fejltagelse. Sådan beskriver flere tidligere
socialdemokratiske ministre valget af Henrik Sass Larsen som
politisk ordfører og Helle Thorning-Schmidts højre hånd:»Valget
af Henrik Sass Larsen som politisk ordfører har vist sig at være
en fejl. Han har ikke kunnet magte opgaven, og derfor bør Helle
Thorning-Schmidt skifte ham ud,« siger den tidligere
socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Jytte Andersen, der
sad i Folketinget frem til 2007. I lørdagens udgave af
Information rettede Ritt Bjerregaard ligeledes en hård kritik af
ledelsen af partiet. Også den tidligere socialdemokratiske
indenrigsminister, Thorkild Simonsen mener, at der er brug for
ændringer i toppen:»Kritikken af Henrik Sass er stor, og den
rækker langt ind i partiet. Han har altid været et
kontroversielt emne,« siger Simonsen.Den tidligere minister for
udvikling, Helle Degn, såer ligeledes tvivl om
Socialdemokraternes politiske ordfører: »Undersøgelser har vist,
at Henrik Sass meget sjældent bliver citeret i medierne. Det må
da sende et signal til Helle om, at hendes udsendte ridder ikke
slår igennem,« siger Helle Degn.Brug for nyt holdHun mener i det
hele taget, at S-ledelsen fungerer utilfredsstillende: »Helle
bør bruge sommeren på at sætte et nyt hold. Det hold, hun har
omgivet sig med, har ikke formået at erobre dagsordenen, selv om
de har haft adskillige anledninger til det.« Thorkild Simonsen
ser gerne, at andre socialdemokrater overtager Henrik Sass
Larsens stol:»Jeg synes hellere, man skulle holde på de to
partivalgte næstformænd, Nick Hækkerup og Nicolai Vammen. De to
sammen med Helle Thorning ville være et langt stærkere par,«
siger Thorkild Simonsen og tilføjer: »Det bliver folk nok
frygteligt fornærmede over, at jeg siger. Men det er, hvad jeg
mener. Og det skal man jo helst sige.« Angst for fløjkrigeDermed
rammer Thorkild Simonsen ind i essensen af den debat, som Ritt
Bjerregaard satte i gang for to dage siden i Information. Hun
mener ikke, at der er plads til debat i partiet. Noget hun selv
oplevede, da hun lavede Den Røde Skole, hvilket parti­ledelsen,
ifølge Ritt Bjerregard, blev »smasksure« over. Og den kritik
rammer plet, mener Jytte Andersen:»Jeg er 100 procent enig med
Ritt i den kritik. Den nye ledelse er så bange for fløjkrige i
partiet, at man forsøger at lægge låg på en hvilken som helst
diskussion,« siger hun, kalder det en fejl og fortsætter: »Det
er netop gennem diskussionen, at de nye politiske ideer opstår.
Ideer som man så siden kan stå sammen om i partiet. Så ledelsens
holdning til intern debat lammer i virkeligheden udviklingen af
en fremtidig politik,« siger Jytte Andersen. Helle Degn mener,
at Thorning-Schmidt er »bange for enhver, der udtaler sig om
noget, der ikke lige er den gængse opfattelse i
folketingsgruppen.«»Alt for mange læner sig tilbage eller får
ikke lov at sige noget uden at skulle stå skoleret bagefter,«
siger Degn og påpeger, at det er S-lederens ansvar, at ledelsen
består af folk med gennemslagskraft.»Hun lader sig styre af
interne magtkampe i et forsøg på at skabe ro på bagsmækken. Det
er at lade sig begrænse frygtelig meget.« Også den tidligere
justits- og finansminister, Pia Gjellerup, mener, at partiet har
et problem:»Ritt har ret langt hen ad vejen. Og når ikke vi kan
tage diskussionerne om de svære spørgsmål, så bliver vælgerne
usikre på, hvor de har Socialdemokraterne,« siger Pia
Gjellerup.Ifølge den forhenværende finansminister står
Socialdemokraterne i stampe:»Når ikke man tager diskussionerne,
så bliver vælgerne usikre. Hvis man er i tvivl om, hvad partiet
mener, så er vælgerne tilbøjelige til at kigge andre veje,«
siger Pia Gjellerup. Og det kan allerede ses, mener Jytte
Andersen.»Når en socialdemokratisk ordfører ikke kan komme med
en skarp udmelding, før den er clearet af en mindre studiekreds
af partiledere, så er det klart, at man savner partiet i den
offentlige debat. Så tager SF over og bliver det ledende
oppositionsparti,« siger Jytte Andersen, som dermed er på linje
med partiets stemmesluger ved valget i 2007, Orla Hav, som
advarer mod, at S bliver halehæng til SF.Ifølge Jytte Andersen
er den lukkede ledelsesstil en stor misforståelse:»Vælgerne kan
jo sagtens klare intern debat og uenighed. Da vi havde store
fløjkrige, havde vi opbakning fra 35 procent af befolkningen. I
dag kæmper vi for at holde de 25 procent.« Og derfor er det
altså på tide med udskiftning i ledelsen, mener hun.Helle er for
svagJytte Andersen mener dog ikke, at hele skylden skal placeres
på Henrik Sass Larsens skuldre:»Det er til enhver tid lederens
ansvar at skabe medspillere omkring sig, som skaber det
stærkeste hold. Det har Helle ikke været i stand til, og derfor
må man skyde efter lederen. Hun har været for svag og har ikke
turdet at skifte sit hold ud,« siger Jytte Andersen. Mens
Thorkild Simonsen konkret peger på Nick Hækkerup og Nicolai
Vammen som oplagte emner, vil Jytte Andersen ikke komme med et
bud på mere egnede navne til posten som politisk ordfører.»Men
det ville da være fornuftigt at lave en stærk alliance med Mette
Frederiksen og så skifte Henrik Sass ud,« siger hun.Pia
Gjellerup ønsker ikke at gå efter enkelte personer:»Det
vigtigste er ikke, at hun skifter personer ud. Det vigtigste er,
at hun skifter strategi,« lyder opfordringen fra Pia Gjellerup
til S-formanden.Sådan ser tidligere undervisnings- og
finansminister Knud Heinesen ikke på partiets problemer. Han
påpeger, at ledelsesteamet er ungt og ikke har megen erfaring,
men det er ikke roden til problemerne: »Det politiske
hovedproblem for S er, at DF altid redder regeringen, lige meget
hvilke skandaler den havner i.« Knud Heinesen forstår godt, at
Thorning-Schmidt har sine reservationer overfor fløjkrige:»For
hvis der er noget, der har ødelagt partiet, så er det de interne
stridigheder,« siger han. Det har hverken været muligt at få en
kommentar fra Helle Thorning-Schmidt eller Henrik Sass Larsen,
da de holder ferie.