Tidlige julegaver til beredskab og borgere: Spritnyt udstyr til alle stationer

Frederiksborg Brand & Redning har fået opdateret inventaret på samtlige ti brandstationer med nye udrykningskøretøjer, redningsudstyr og både.

Julen er faldet tidligt for beredskabet i Nord- og Nordvestsjælland. Og det er en gave, der gerne skulle komme borgerne i beredskabets område til gode.

Frederiksborg Brand & Redning, der servicerer Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner, har fået en hel ny flåde af brandbiler og andre beredskabskøretøjer med tilhørende udstyr.

Ni af områdets 11 stationer udskifter i denne og den kommende uge aldrende udstyr med spritnyt, mens de resterende to får nye biler og udstyr i 2019.

- Det drejer sig om nye tanksprøjter, tankvogne og firehjulstrækkere, der blandt andet kan slæbe både og andet. Det er en opdatering af de helt store, siger Ole Hermansen, der er operativ leder i Frederiksborg Brand & Redning til TV 2 Lorry.

De to stationer i Hillerød har sammen med stationerne i Egedal, Gilleleje, Farum, Frederikssund og Hundested allerede fået de nye køretøjer, mens stationerne i Jægerspris og Helsinge skifter til de nye og opdaterede brandbiler i den kommende uge. 

Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Foto: Allan Andersen

Hurtigere udrykningstider og mere effektiv brandslukning

Selvom områdets brandfolk ganske vist er oppe at køre over deres nye legetøj, så bør borgerne også glæde sig, mener Ole Hermansen. Borgerne vil nemlig også kunne mærke forskel, spår den operative leder.

- Der er flere fordele for borgerne ved det nye udstyr. Vi regner med, at udrykningstiderne vil falde, fordi køretøjerne bliver hurtigere og sikrere med størrere motorer med mindre forurening, siger Ole Hermansen.

Med til det nye udstyr hører også nye brandslukningsredskaber, der mikser skum med trykluft.

- Det bruger syv gange mindre vand end det forrige system, og så er det langt mere effektivt til at kvæle ildebrande. Med det nye udstyr bliver vi et mere effektivt beredskab, siger Ole Hermansen.

Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Foto: Allan Andersen

Den store udskiftning af udstyr sker som led i udbudsrunden sidste år blandt ejerkommunerne, hvor Frederiksborg Brand & Redning overtog hele beredskabsopgaven i de seks kommuner.

Før havde påtog Falck sig delvist beredskabsopgaven med fem stationer, der nu er overtaget af Frederiksborg Brand & Redning.

Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Beredskabets opdatering af alt udstyret betyder blandt andet helt nye brandbiler.
Foto: Allan Andersen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

svømmehaller collage

Se listen - her er skandale-svømmehallerne

Lynetteholm kystlandskab

Lynetteholm ændrer karakter: Her er de nye planer for det enorme projekt

Stevns Station

141 år gammel togstation skal flyttes

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere