Test skjuler kvinders risiko for hjertedød

Hvert år dør 9.000 danske kvinder af hjerte-kar-sygdomme, men en stor del af disse dødsfald ville kunne undgås, skriver Politiken.For den test, som landets praktiserende læger og hospitalslæger bruger til at afveje kvinders risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom, er nærmest ubrugelig til kvinder.

Det mener blandt andre Jytte Jensen, overlæge på kardiologisk afsnit
på Glostrup Hospital: »Med en mere sikker og præcis test ville
vi formentlig kunne redde flere tusinde kvindeliv«, vurderer hun
over for Politiken.

Testen, et såkaldt Scorecard, vurderer folks
risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom i løbet af de næste ti
år.

Problemet er, at kvinder under 50 år næsten altid - uanset
deres faktiske risiko - vil score meget lavt, fordi de typisk
rammes af hjertesygdomme tidligere end mænd. Jytte Jensen
kritiserer også, at flere af de risikofaktorer, som er afgørende
for kvinder, ikke indgår i testen.