Tesfaye vil kontakte minister: Lyt til borgmestrene

Folketingspolitikeren Mattias Tesfaye vil opfordre justitsministeren til at stoppe med at føre politiressourcer væk fra Vestegnen.

Bandekonflikt, grænsekontrol, terrorsikring. Der er mange opgaver, som betjente fra Københavns Vestegns Politi hjælper med til, og som fjerner dem fra opgaver i Vestegnens kommuner. 

Men det går ikke, at der bliver fjernet så mange ressourcer fra Københavns Vestegn, mener 11 borgmestre fra Vestegnen, der har skrevet et brev til justitsminister, Søren Pape Poulsen, Kons.

Og de får støtte af Albertslund-borger og folketingspolitiker Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, der vil tage formel kontakt til justitsministeren.

- Jeg vil virkelig opfordre ministeren til at lytte til borgmestrene, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

quote Jeg vil virkelig opfordre ministeren til at lytte til borgmestrene

Mattias Tesfaye, MF, Socialdemokraterne

- Det er så ærgerligt, hvis det vender udviklingen, at ressourcerne bliver ført væk fra Vestegnen, for det tager meget lang tid at opbygge tryghed, men det kan sættes over styr på meget kort tid, siger Mattias Tesfaye. 

Lang tids arbejde

Han mener, det er vigtigt, at politiet ikke kun har tid til at rykke ud, når der sker noget, men at der også skal være tid til eksempelvis at besøge skoler og lave forebyggende arbejde.

- Der er en årsag til, at der er ro på Vestegnen, og det skyldes, at Københavns Vestegns Politi, boligselskaber og kommuner i lang tid har samarbejdet om at forebygge kriminalitet, siger Mattias Tesfaye.

De 11 borgmestre fra Vestegnen kalder det en "særdeles alvorlig situation", og har bedt regeringen og Folketinget om at finde en løsning i forbindelse med finansloven 2018. 

quote Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at der også er bander på Københavns Vestegn, hvor der er brug for en massiv politiindsats.

Steen Christiansen, borgmester, Albertslund

Borgmestrene oplever, at borgerne føler sig mere utrygge, når der ikke er så meget synligt politi til stede.  

- Situationen er alvorlig, for der er utryghed især i vores udsatte boligområder, hvor vi mangler lokalpoliti. Situationen er usikker, fordi der mangler opgaver til trafikovervågning og opfølgning på trafiksikkerhed og lignende. Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at der også er bander på Københavns Vestegn, hvor der er brug for en massiv politiindsats, siger borgmester i Albertslund, Steen Christiansen, Socialdemkraterne.

Og der skal holdes fast i den positive udvikling på Vestegnen, mener Mattias Tesfaye: 

- Jeg ved godt, at der er en akutte opgaver, der skal løses i København, men det nytter ikke at fare derind og slukke en brand, hvis vi sætter trygheden over styr et andet sted i hovedstadsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik