Terrormistænkt: Vores ven er ikke med i terror

En af de tunesere, der er mistænkt for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, står nu frem på Ekstrabladet.dk og forsøger at rense sin ven fra terroranklager.

Ekstra Bladet afslørede i weekenden, at en ny person - kaldet 'M' - kan spille en afgørende rolle i en PET-aflytning, der netop nu bliver brugt i en retssag imod Salim Chafra, der er mistænkt for at være en af mindst tre mænd, der ville dræbe Kurt Westergaard. Hans rolle var ifølge PET at skaffe pengene til den pistol, der skulle dræbe tegneren. Men nu træder en anden mistænkt, KS, i sagen frem og forsøger at rense sin ven.
Ekstra Bladet har opsøgt KS, der bor et hemmeligt sted i udlandet, og interviewet ham om de nye og afgørende aflytninger, der mandag blev fremlagt i landsretten. Her taler netop KS og en mand - kaldet 'M' om, hvordan de skal anskaffe en 'Kahkah', som ifølge PET er kodeord for en pistol.
KS erkender over for Ekstra Bladet, at 'Kahkah' ER kodeordet for en pistol. Men Salim har ifølge KS på intet tidspunkt været klar over, at der skulle ske noget kriminelt:
- Vi bruger ordet 'Kahkah' om pistol. Det gør alle kriminelle, men jeg købte aldrig en pistol, siger KS i et tv-interview på Ekstrabladet.dk.
- Pistolen var ikke til terror. 'M' og jeg var derimod i økonomiske problemer og desperate efter penge. Og vi havde tænkt os at begå noget kriminelt, men det blev aldrig til noget, forklarer KS, der fastholder, at der aldrig er blevet fundet en pistol hjemme hos ham.
I den aflyttede telefonsamtale med KS siger 'M' ellers, at 'de skal bede Salim Chafra om penge til pistolen', som altså ifølge PET skal bruges mod Kurt Westergaard.
- 'M' nævner Salim, fordi at han plejer at have flere penge end os. Jeg ved, at "M" aldrig har bedt Salim om penge. 'M' har ikke den slags forhold til Salim.
- Hverken jeg eller 'M' fortalte Salim vores planer og fik heller ikke nogen penge af ham, siger KS i tv-interviewet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik