Telefontid til direktøren

Fredensborg Kommune vil lade sine direktører passe telefon én gang om måneden, så borgerne kan komme med ros, ris og gode ideer.

Ring til din direktør, hvis du har ris, ros eller gode ideer
til, hvor Fredensborg Kommune kan blive bedre.Sådan lyder
opfordringen fra Fredensborg Kommune, der vil indføre en fast
månedlig telefontid, hvor borgerne kan ringe til de øverste
direktører i kommunen.- Det er afgørende i vores arbejde med at
forbedre kvaliteten af kommunens ydelser og arbejde, og den
direkte kontakt gør det lettere at forstå hinanden. Der kan være
problemstillinger, der er svære at formulere i en klage eller et
læserbrev, siger kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen til Frederiksborg Amts Avis. Og det er
en rigtig god ide, vurderer sygeplejedirektør Helen Bernt
Andersen fra Rigshospitalet, der i over 10 år har haft stor
succes med at lade direktørerne tale i telefon med patienter og
pårørende.- Det signalerer åbenhed og vilje til at lytte, og det
har fået os til at være mere opmærksomme på ting, som vi ellers
ikke ville have opdaget eller prioriteret, siger
sygeplejedirektøren og nævner, at mange patienter gennem årene
er kommet med forslag til at forbedre fællesarealerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik