Syv kvinder, der har arbejdet som telefondamer på et bordel i Lyngby, kan ikke straffes for at fremme kønslig usædelighed for egen vindings skyld.
Det har landets øverste retsinstans, Højesteret, afgjort tirsdag.
- Det var godt, at vi fik sagen for Højesteret. Vi har manglet ledende domme på området, siger advokat Bjørn Elmquist, der repræsenterer to af kvinderne.
Kvinderne arbejdede alle på et bordel på Lyngbyvej ved København, som i 2011 blev stormet af politiet.
Blandt de anholdte var de syv telefonpassere, der senere blev tiltalt for medvirken til rufferi og for at fremme kønslig usædelighed, som det hedder i straffeloven.
Forsvarer: Som telefondame udfylder man en støttefunktion
Retten i Lyngby og Østre Landsret frifandt kvinderne for rufferi-anklagen, men idømte dem betingede domme for den anden tiltale. Men de domme har Højesteret altså omstøbt tirsdag.
Sagens store spørgsmål har været, hvordan man definerer mellemmænd, som tjener penge på prostitution for egen vindings skyld.
- Vi har gjort gældende, at hvis man er telefondame, så udfylder man i virkeligheden en slags støttefunktion, hvor man ud over at tage telefonen også hjælper ved at være til stede og ved at ringe efter politiet, hvis der skulle opstå ballade, siger Bjørn Elmquist.
Højesteret skriver i dommen, at mellemmandsvirksomhed omfatter "selvstændig formidling af kontakt mellem en prostitueret og en kunde", men "ikke andre hjælpefunktioner i forhold til prostituerede, herunder hjælp til telefonpasning".
- Så telefondamerne øger rent faktisk sikkerheden omkring de kvinder, som jo helt lovligt udøver deres erhverv, tilføjer Bjørn Elmquist.
