Teenager melder sig selv efter knivstikkeri til gymnasiefest

En teenager meldte lørdag eftermiddag sig selv til politiet, han er nu sigtet for at have knivstukket en 22-årig mand.

En teenager har meldte lørdag sig selv til politiet. Politiet ledte efter ham i forbindelse med et knivstikkeri, der fandt sted til en fest i Hellerup natten mellem fredag og lørdag.

Der var tale om en privat fest, men politiet betegner karakteren af festen som værende en gymnasiefest. 

Det er muligvis den unge mands familie, der har opfordret ham til at tage kontakt til politiet. 

- Han mødte lørdag eftermiddag op hos politiet på Københavns Hovedbanegård. Forinden havde kolleger fra politikredsene København og Midt- og Vestsjælland været på flere adresser i forbindelse med eftersøgningen. Og derefter valgte han altså at melde sig selv, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad til Ritzau. 

Sigtet for drabsforsøg

Sagen er nu overdraget til politiet i Nordsjælland, og den unge mand er sigtet for drabsforsøg. 

​Politiet vil ikke oplyse andet om den mistænkte, end at han bor i København.

Han bliver fremstillet ved retten i Hillerød med henblik på varetægtsfængsling i løbet af søndagen. 

- Jeg har ingen oplysninger om, hvordan han forholder sig sigtelsen. Jeg kan oplyse, at han er blevet afhørt med bistand fra de sociale myndigheder. Og det sker, når en anholdt er under 18 år, siger han. 

Politiet er på udkig efter mulige medgerningsmænd til knivstikkeriet, hvor en 22-årig mand blev stukket i brystet. 

Den 22-åriges tilstand var i en periode kritisk, fordi hans ene lunge klappede sammen, men lørdag morgen var hans tilstand stabil igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik