Teenager forlanger penge af Nørrebro-forretning

En forretning i restaurationsbranchen på Nørrebro er blevet udsat for et forsøg på afpresning, siger politiet.

En teenager blev mandag anholdt og sigtet for afpresning rettet mod en forretning på Nørrebro i København. Der er tale om en forretning i restaurationsbranchen, oplyser den centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen, Københavns Politi. Drengen, der er 17 år, henvendte sig i forretningen og truede indehaveren.

- Han truede med at smadre stedet, hvis ikke han fik en sum penge, siger Dan Aakerhjelm Sørensen.

Da han ikke fik udleveret penge, stak han af, hvorpå restauratøren ringede til politiet.

De tilkaldte betjente gennemså forretningens videooptagelser fra overvågningskameraet og genkendte den 17-årige, fordi de havde set ham på vejen til restauranten.

Politipatruljen kørte tilbage efter ham, og selv om han forsøgte at stikke af, lykkedes det ikke. Han blev kort tid efter anholdt på Nørrebro.

Han fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik