Teemu Pukki glæder sig over skarp forårsform

Brøndby-angriberen Teemu Pukki glæder sig over, at han modsat i efteråret har ramt målformen efter nytår.

Teemu Pukki havde ikke det bedste efterår rent målscoringsmæssigt, men søndag beviste angriberen igen, at han er i topform, da han scorede tre gange i Brøndbys sejr på 5-1 på hjemmebane over AC Horsens.

Pukki står allerede nu noteret for flere scoringer i det nye år end i efteråret, og finnen nyder også den forbedrede formkurve. 

Selv om han ikke vil sætte tal på en måltotal for sæsonen, håber han at forbedre de 15 scoringer, som han nu står noteret for. 

- Jeg er selvfølgelig glad. At score tre mål er ikke noget, der sker så tit, og som angriber kan man kun være rigtig glad for det.

- Jeg har ikke sat mig nogle mål, som jeg gerne vil nå, men der er otte kampe tilbage, så jeg har selvfølgelig mulighed for at score flere mål, siger han.

Brøndby-træner Alexander Zorniger glæder sig også over, at Pukki igen har fundet målformen, og han sender samtidig rosende ord til holdets kreative kræfter for finnens genfundne farlighed.

- Han har været meget bedre end i efteråret. Der var en situation omkring et klubskifte som måske, måske ikke fik indflydelse på, at han havde et normalt fald i niveau som angriber, hvilket sker fra tid til tid. 

- Vi har så mange offensive kvaliteter, hvilket vi også ser på vores spillere, der laver mange assister, og de gør det nærmest umuligt for angriberne ikke at score for tiden, siger Zorniger.

Ifølge Teemu Pukki selv skal årsagen til forårsformen også findes i en god preseason, der fik sat gang i konditionen og målscoringen.

- Det er svært at sige, hvad der gik galt i efteråret, men jeg føler, at opstarten til foråret har været god. Jeg havde på en måde brug for nogle små pauser for at samle mig selv. Nu er jeg personlig mere fit. 

- Fra opstarten startede jeg med at score i de første par kampe, og siden da har jeg haft en god fornemmelse hele vejen. 

- Der har ikke været en stime af kampe uden mål som i efteråret, og det har været godt for mig, siger han.

Teemu Pukki har til sommer kontraktudløb med Brøndby, og det er endnu uvist, hvor han forstsætter karrieren. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik