Teatertalenter i kamp i Nordsjælland

Med teaterkunst som våben skal unge næste år kæmpe om at lave det bedste teaterstykke i Fredensborg, Allerød og Hørsholm Kommuner.

I stil med lignende
talentshows på tv er det tanken at give kreative og teaterlystne
unge fra hele landet mulighed for at skabe deres eget
teaterstykke og få det vurderet af et professionelt
anmelderkorps med publikum, hvorefter vinderen får mulighed for
at lave en hel teaterforestilling senere. - Græsrødderne skal
have lov til at vokse op. Her har de mulighed for at skabe
noget, siger Bina Hjorth Reichstein, der er med i styregruppen
bag. Projektet har fået navnet »Teaterbattle« på grund af
konkurrencen i det, og det er planlagt til uge 40 næste år.
Derfor er der stadig en række uafklarede spørgsmål, men det
ligger dog nu fast, at Kulturministeriet støtter projektet med
400.000 kroner.- Det betyder helt vildt meget. Ellers ville vi
ikke kunne lave det, siger Bina Hjort Reichstein. Målgruppen er
de 15 til 25-årige, som skal lave en forestilling, der maksimalt
varer et kvarter. Derefter skal de efter planen opføre det i
alle tre kommuner, hvis det er muligt. I Hørsholm foregår det i
Trommen, hvor Bina Hjort Reichstein er direktør, i Allerød er
rammen Mungo Park, og i Fredensborg er det på Dramaskolen.
Styregruppen arbejder fremover med at planlægge begivenheden,
som skydes i gang med workshops og informationsmøder fra april
af. Bina Hjort Reichstein håber på, at op mod 500 unge har lyst
til at melde sig til teaterkonkurrencen. Projektet er et ud af
fire projekter landet over, der samlet set har fået 1,2
millioner kroner i støtte fra Kulturministeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik