Teater dropper krav mod fyret chef

Gasværket har droppet alle krav mod og indgået forlig med Jon Stephensen, der sidste år blev fyret med dags varsel.

Gasværket har droppet alle krav mod Jon Stephensen, og har indgået forlig med den tidligere teaterchef. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge forliget beholder han det honorar på 168.000 kroner, som han fik udbetalt i konsulentbistand på succesforestillingen "Elsk mig i nat". Det udbetaling af honoraret, der førte til den dramatisk fyring af teaterchefen.

Ydermere får Jon Stephensen udbetalt den fulde bonus på i alt 240.000 kroner for to års indsats på teatret, skriver Politiken.

Københavns Teater, som Gasværket hører under, mente, at honoraraftalen var i strid med Stephensens ansættelseskontrakt - og at han burde have informeret bestyrelsen om den.

Jon Stephensen blev også truet med politianmeldelse.

Men da det revisionsfirma, som blev sat til at undersøge alle Jon Stephensens forhold i hans tid som teaterdirektør, ikke kunne sætte en finger på hans arbejde, endte sagen mellem Gasværket og Stephensen ikke i retten.

Man beskyldte sig for noget, der ikke var hold i. De har lagt sig fladt ned. Men det vigtigste er, at jeg er så renset, som jeg overhovedet kan blive, siger Jon Stephensen til Politiken.

/ritzau/