Et nævningeting i Københavns Byret har torsdag fundet en taxichauffør skyldig i drabet på en ung mand ved en moské på Vesterbro.
Læs også: Forsvarer: 12 pistolskud blev affyret i chok
Nævninge og dommere afviser påstanden fra den 28-årige Janaid Iqbal om, at han affyrede en pistol i selvforsvar, da han selv var blevet angrebet og såret af et skud.
Drabet skete 30. august sidste år ved moskeen på Amerikavej. Offeret, Tamur Asghar, blev ramt af en serie skud, heriblandt i nakken og forskellige steder på kroppen. Asghar og Iqbal havde forinden en konflikt med flere sammenstød og trusler.
Iqbals onkel, Mohammad Shakil, blev i september skudt ned og dræbt på Vesterbro, da han netop havde lukket sin kiosk.
En af politiets teorier er, at drabet på Shakil kan være hævn for skyderiet ved moskeen.