Taxichauffør frifundet for krænkelse

En taxichauffør blev frikendt for blufærdighedskrænkelse i Østre Landsret efter at være dømt i byretten i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Taxichaufføren blev i sin tid efterlyst for at have tilbudt et par teenagepiger fra Jægerspris et blowjob for at køre dem hjem fra en halfest i Kirke Hyllinge Hallen.
Pigerne havde nemlig kun 120 kroner, hvilket ikke var nok til at komme hjem i taxi. Men han mente kun at have bedt om kys.
Og der var løbet meget vand i åen siden hin septemberaften i 2006 for de to piger på 16-17 år og chaufføren på omkring de 30 år, da sagen endelig kom i landsretten.
I september 2006 havde pigerne ifølge eget udsagn været ude for en meget ubehagelig oplevelse af en fræk chauffør, mens de i landsretten ikke var sikre på blowjobbet og i øvrigt sagde, at taxichaufføren kun havde befamlet den ene på bryst og lår frem for i skridtet, som der stod i anklageskriftet. Brystet var i øvrigt ikke nævnt, og så kunne han ikke dømmes for det.
Det var han ellers dømt for i byretten i maj i år, hvor han fik 10 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.
Men anklagemyndigheden havde anket dommen til landsretten for at få frataget ham retten til at køre hyrevogn.
Men i stedet blev han altså pure frifundet, fordi pigerne ikke længere ville vedgå sig deres tidligere forklaringer.
- Dermed var det en rigtig dom, var anklager og forsvarer enige om. Dog ud fra forskellige synsvinkler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik