Taxi-chauffører stjæler din smartphone

Pas på hvis taxichaufføren beder dig lægge din dyre smartphone i pant, mens du henter penge til betaling for turen. Du risikerer nemlig, at han kører sin vej med din dyre telefon.

Da Lasse Keller lørdag nat skulle betale for sin taxitur, sagde taxichaufføren, at han ikke tog Mastercard. Lasse Keller fik lov at løbe op i sin lejlighed i Københavns Sydhavn for at hente kontanter, mod at taxichaufføren fik noget i pant.

"Jeg foreslår ham, at jeg lægger mit kørekort, men han vil have, at jeg i stedet lægger min nye iPhone. Jeg giver ham den og løber op efter pengene. Jeg er højst væk i et lille minut", fortæller Lasse Keller til TV2/Lorry

Men da Lasse Keller kom ned på gaden igen var taxien og hans smartphone til 4000 kroner væk. Og han er langt fra alene om sin oplevelse.

Lasse har beskrevet sine oplevelser på nettet, hvor mindst seks andre fortæller, at de har været udsat for nøjagtig det samme tricktyveri. En af dem er

Katja Hyllested fra København. Taxichaufføren sagde at kreditkortet ikke virkede og krævede hendes splinternye smartphone i pant.

"Han var rimelig aggressiv, så jeg følte ikke, jeg kunne gøre andet end at give ham den. Han sagde, jeg ville kunne hente den på taxicentralen. Men jeg har ringet flere gange siden - og den er desværre væk", fortæller Katja Hyllested til TV2/Lorry

Københavns politi bekræfter, at taxichauffører der stjæler fra kunder er et problem.

"Det er desværre noget, vi kender til. Vi har desværre oplevet adskillige tilfælde af den slags", fortæller Lars Borg

Tricktyverierne sker ofte om natten, når folk er berusede og trætte på vej hjem fra byen. Derfor når de færreste, at fange taxiens nummer eller hvilket firma chaufføren kører for.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik