Taxachauffør anholdt – flere kunder snydt så det batter

En taxachauffør er fredag blevet varetægtsfængslet i 26 dage.

Arkivfoto af taxer ved Københavns Hovedbanegård. Bilerne og personerne på billedet har ikke noget at gøre med sagen om sigtede chauffør. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Københavns Politis tyverisektion har fredag anholdt en taxachauffør, som angiveligt har været ualmindeligt udspekuleret.

Taxachaufføren er således sigtet for at seks tilfælde af tyveri af taxakunders kreditkort, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ifølge politiet er kortene blevet misbrugt flere gange i hæveautomater.

Fanget på overvågningsbilleder

Den anholdte taxachauffør blev genkendt på overvågningsbilleder ved hæveautomaterne.

Manden er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer har varetægtsfængslet ham i 26 dage.

TV 2 Lorry har fredag eftermiddag forsøgt at indhente yderligere oplysninger om sagen hos Københavns Politi. Men det er ikke lykkedes at komme igennem til politiet.

Det er uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, og om han har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik