Foto: Simon Skipper / Scanpix

01:24

1 af 2

Taxabranchen: Så meget koster Uber os

På bare et år har taxabranchen mistet 500.000 ture. Uber har skylden, mener branchen.

Taxabranchen bløder, og Uber har skylden, lyder beskyldningen. I et notat fra Taxinævnet fremgår det, at taxifirmaerne i hovedstadsområdet fra 2015 til 2016 har mistet en halv million ture. Det skriver metroexpress.

-Faldet skyldes helt klart, at Uber er på markedet. Det hører vi også fra selskaberne. Det rammer især natte- og aftenchaufførerne, som tidligere kunne lave en god skilling og opveje en svag omsætning i ugen, men det kan de ikke længere,« siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd til metroexpress.

 

Læs også Uber oven på dom: Travleste weekend nogensinde

 

Flere Uber-chauffører er tidligere kendt skyldige for ulovlig kørsel - men sagen er anket.Og indtil da nægter Uber at gå ind i en diskussion om, hvorvidt deres kørsel er ulovlig.

-Jeg mener ikke, at Uber er syndebukken. Når en sag er anket fra byretten til landsretten er den ikke afgjort. Det at processen har taget så lang tid viser, at det er komplicerert lovstof,  sagde Uberdirektør Carl Endresen i aftes til TV 2 Lorry.

Du kan se interviewet med ham over artiklen her.

Uber har afvist at oplyse, hvor mange chauffører, der kører for dem. Ifølge metroexpress gætter taxibranchen på, at der er tale om 1.600 vogne mod branchens egne 1900 vogne.