Tyvene snuppede to kasser fyldt med dyre Kay Bojesen aber. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix & Ritzau

Tatoverede mænd stjal 90 Kay Bojesen-aber

To mænd bag særpræget abekup ved højlys dag

Designeren Kay Bojesens kendte træabe er så eftertragtet, at den også er mål for langfingrede tyve - som selv ved højlys dag tør kaste sig ud i noget, der nærmest ender som et regulært abe-kup.

En træskærervirksomhed på Walgerholm i Værløse fik tirsdag aften besøg. Det var to tatoverede mænd, der pludselig kom ind gennem virksomhedens bagdør, hvor de meddelte en mand, at de kom fra KBH Transport og skulle hente fire kasser.

Læs også Overvågning viser tyveri af vodkaflaske til otte millioner

Medarbejderen bad de to mænd om at vente og gik op i virksomhedens reception, som åbenbart intet kendte til kasser, der skulle hentes. Og da medarbejderen kom tilbage, stod de to mænd stadig og ventede - den ene af dem var pludselig tydeligt stakåndet.

Han fulgte de to mænd ud til deres varevogn og var nu blevet så mistænksom, at han tog et billede af bilen. Det lykkedes ham også at fotorafere den ene af de to mænd.

Manglede to kasser

Da de var kørt, opdagede medarbejderen, at der manglede to kasser med i alt 90 Kay Bojesen-aber.

Sagen er derfor meldt til politiet, som både har bileder af den ene tyv og af deres bil takket være den mistænksomme medarbejder.

Der var tale om en rød Toyota Previa, årgang 2000. Dernæst er der også en fyldig beskrivelse af de to abetyve.

Læs også Håndværker bestjålet for 40.000: Brøkdel af værktøjstyvene fanges

Den ene beskrives således:

Gerningsmand A 

Mand, mellemøstlig af udseende. 
25-27 år, 175 cm.
Kropsbygning: Almindelig
Hudfarve: Brun
Hårfarve: Sort
Hårlængde: Kort
​Iført: Hvid trøje camoflagebukser.
Yderligere kendetegn: Stjerneørering i venstre øre
Talte dansk

Hans medkumpan har dette signalement:

Gerningsmand B

Mand, mellemøstlig af udseende
25-30 år, 190 cm
Kropsbygning: Muskuløs
Hudfarve: Brun
Hårfarve: Kronraget / skaldet
Iført: Sort trøje med en brun baggrund med en hvid lacost krokodille på, sorte tynde bukser, sorte nike sko med hvid sål.
Yderligere kendetegn: Kort sort fuldskæg, tatoveret over alt på begge arme og højre hånd., 

Oplysninger i sagen til Nordsjællands Politi på 114.