Tårnet åbner

Foto: TV 2 Lorry

Christiansborgs øverste gemakker slår i dag dørene op for offentligheden - det 106 meter høje tårn byder både på restaurant og udsigt over Københavns tage.

Udsigten fra Tårnet er gratis, men kan kombineres med en middag i den nye restaurant, hvor kokken Rasmus Bo Bojesen står for maden.

I Tårnets restaurant vil der blive serveret frokost, eftermiddagste og middag.

Indtil nu har de øverste rum på Christiansborg kun været benyttet som pulterkamre, men i 2012 besluttede Folketinget at få de historiske rum åbnet for offentligheden.