Talstærkt politiopbud: Maskerede mænd og våben på Frederiksberg

Tirsdag aften modtog Københavns Politi adskillige anmeldelser om en stor gruppe bandemedlemmer med en pistol på Finsensvej på Frederiksberg.

Flere personer har tirsdag aften anmeldt det, der øjensynligt lignede en stor gruppe maskerede bandemedlemmer med en pistol på Frederiksberg. 

Derfor sendte Københavns Politi den store vognpark og en gruppe betjente med udrykning til Finsensvej, hvor gruppen stod foran en kiosk. Det skriver Ekstra Bladet.

Ved kiosken var der dog ikke fare på færde, oplyser Københavns Politi til avisen.

quote En stor gruppe personer stod og optog en musikvideo - med masker og pistoler

Henrik Stormer, central vagtleder ved Københavns Politi

- En stor gruppe personer stod og optog en musikvideo - med masker og pistoler, siger Henrik Stormer, der er central vagtleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Derfor var reaktionen fra borgerne helt forståelig, uddyber han.

I stedet for masseanholdelse og blå blink endte udrykningen med, at betjentene forlod stedet, da de forstod, hvad der var tale om.

- Normal praksis er, at man lige anmelder sådan noget, siger den centrale vagtleder. 

Politiet: - Vi tager ingen chancer

Politiet modtog på kort tid omtrent 25 anmeldelser fra borgere, der havde set gruppen af unge mennesker, og det var heller ikke uden grund, at Københavns Politi reagerede prompte.

quote Vi tager ingen chancer - specielt i denne tid

Henrik Stormer, central vagtleder ved Københavns Politi

- Vi tager ingen chancer - specielt i denne tid, siger Henrik Stormer til avisen.

Tidligere i dag var en stor gruppe på mellem 15 og 20 personer samlet på Østbanegade ved Århusgade på Østerbro.

Her var der tale om et masseslagsmål, der endte i knivstik på to teenagere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik