Talrige demonstrationer mod udskældt omprioriteringsbidrag

Torsdag klokken 17.00 demonstreres der mod omprioriteringsbidraget i mange af landets kommuner. Se hvor i kortet nederst i artiklen.

"Ja til tryghed - nej til milliardbesparelser"

Sådan lyder det slagfaste slogan, når græsrodsbevægelsen 'Velfærdsalliance-DK' onsdag torsdag klokken 17.00 går på gaden 72 steder landet over.

De mange gadegængere demonstrerer mod regeringens omprioriteringsbidrag, som Velfærdsalliance-DK vil have KL til at modsætte sig.

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal spare en procent af den samlede drift hvert år frem til 2019. Herefter kan regeringen bestemme, hvad pengene skal bruges til. Det betyder, at de kommunernes opsparede penge ikke med sikkerhed ender i de - i forvejen glubende tomme - kommunekasser.

Og selv i fald af, at bidraget kommer kommunerne til gavn, er det regeringen, som bestemmer, hvad kommunerne må bruge pengene til.

På Velfærdsalliance-DKs hjemmeside fremgår det, at omprioriteringsbidraget i alt kommer til at tælle 7,5 milliarder kroner, når perioden slutter i 2019.

Ifølge kritikerne er det særligt de offentligt og kommunalt ansatte, der betaler bøden for bidraget. Derfor bløder flere af samfundets vitale instanser og velfærdmaskinen, som Danmark ellers er så kendt for.

Også de ansatte fra bostedet Lindegården er i dag på gaden for at demonstrere mod de forhold, de mener, i høj grad skyldes besparelser. Se billederne foran Roskilde Rådhus øverst i artiklen

Også i TV 2 Lorrys sendeområde er demonstrationerne mange. Her tæller alliancen hele 29 demonstrationer, der alle starter klokken 17.00. Du kan se hvor der afholdes demonstration i dit nærområde ved at zoome ind på kortet herunder.

Kilde: Velfærdsalliance.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik