Tal pænt: Opførsels-kodeks indført på rådhuset

Også politikere kan have brug for et kodeks for god opførsel. Det måtte politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune sande, efter et udvalgsmøde endte dramatisk.

Et møde i Social- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune den 2. december udviklede sig så dramatisk, at det nu er blevet besluttet at udarbejde et kodeks for god opførsel.

Det skriver Lokalavisen.dk.

Udvalgsformand Bodil Kornbek ønsker ikke at fortælle, hvad der konkret fandt sted på mødet, men understreger overfor avisen, at en episode var så alvorlig, at det var nødvendigt at reagere på den.

- Det er klart, at når jeg rejser sagen, så kommer den på baggrund af en episode, som jeg finder grænseoverskridende, og som jeg ikke vil acceptere forekommer fremadrettet, og derfor var jeg nødt til at handle på den her måde. Jeg ønskede at præcisere vores ansvar som politikere over for personalet. At vores ageren har betydning for dem, og at vi ikke kan sige hvad som helst over for medarbejderne. Jeg vil ikke acceptere, at man ikke taler ordentlig til de ansatte siger Bodil Kornbek.

Hun uddyber:

- Episoden var så grænseoverskridende og fuldstændig uacceptabelt. Det kan jeg ikke leve med. Man kan ikke tillade sig at angribe ansatte verbalt eller insinuere ting. Det kan man ikke. Vi har et ansvar for deres arbejdsmiljø, også det psykiske, siger Bodil Kornbek til Lokalavisen.dk.

Social- og sundhedsudvalget blev af andre årsager ikke afsluttet den 2. december, og kodekset blev derfor indført, da mødet blev genoptaget den 10. december.

Her blev det desuden besluttet, at udvalgsformanden kan gøre brug af sin ret til at suspendere møder, hvis de ikke afvikles efter kodekset.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik