Det betaler sig at give den en ekstra skalle på jobbet.
For ledende embedsmænd i flere hovedstadskommuner er der i hvert fald blevet uddelt økonomiske gulerødder af den helt store slags. Blandt andet i Københavns Kommune hvor tre direktører og en chef i år har fået udbetalt tilsammen 313.000 kroner i bonus for deres resultater sidste år.
Det viser en række aktindsigter, som DR P4 København har fået.
Enhedslisten: Lønnen bør være nok
Hverken resultatløn, gyldne håndtryk eller bonusser bør være en del af lønaftalerne. Sammenlignet med andre kommuner betaler vi en høj løn, og det bør være nok til, at cheferne gør deres arbejde.
For nyligt bebudede Minister for Offentlig Innovation Sophie Løhde ellers, at hun vil have undersøgt brugen af resultatløn blandt statsligt ansatte.
Det sker, efter direktører i Banedanmark og Region Hovedstaden har fået bonusser for deres resultater. Og brugen af gyldne skulderklap på det kommunale plan møder også modstand.
Hos Enhedslisten mener medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune, Charlotte Lund, at bonusser principielt er en dårlig idé.
Her er der også uddelt bonusser
- Også i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Køge kommuner har man udbetalt lønbonus til embedsmænd inden for det seneste halvandet år.
- I Lyngby-Taarbæk har 8 embedsmænd tilsammen modtaget 245.000 det seneste halvandet, fordelt på beløb mellem 10.000 og 50.000 kroner.
- I Gentofte Kommune har 8 embedsmænd modtaget bonusser på mellem 25.000 og 45.000 kroner.
- Og i Køge Kommune har en enkelt embedsmand fået 30.000 kroner.
- Hverken resultatløn, gyldne håndtryk eller bonusser bør være en del af lønaftalerne. Sammenlignet med andre kommuner betaler vi en høj løn, og det bør være nok til, at cheferne gør deres arbejde, siger hun til DR P4 København.
Brugen af bonusser i det offentlige er også problematisk, fordi det er politiske mål, der belønnes, siger Charlotte Lund.
- Generelt synes jeg, at politik skal føres efter virkeligheden i stedet for regneark, og hvis målet for eksempel er at få folk væk fra kontanthjælp, så er det virkelig et problem.
Greve-borgmester: Bonusser er motivation
Også i Greve Kommune belønner man embedsmændene med resultatløn.
Hvis målene er konkrete nok, motiverer økonomi også. Min evidens for at sige det, bygger på min mavefornemmelse, men det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Her fik to kommunaldirektør sidste år tilsammen 118.000 kroner i bonus, hvilket ifølge borgmester Pernille Beckmann (V) ikke udgør deres fulde bonus.
Hun er overbevist om, at udsigten til en økonomisk gulerod medvirker til, at direktørerne leverer bedre resultater.
- Hvis målene er konkrete nok, motiverer økonomi også. Min evidens for at sige det, bygger på min mavefornemmelse, men det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, siger hun til DR P4 København.
Beslutningen om at bruge bonusser har flere gange været til debat i Økonomiudvalget i Greve, fortæller Pernille Beckmann. Indtil videre er der opbakning, blandt andet fordi direktørerne løfter en stor arbejdsbyrde.
- Vi har valgt kun at have to direktører i stedet for tre, og så giver vi dem en bonus en gang om året efter en udarbejdet plan for at holde dem til ilden, kan man sige. Men man kan altid diskutere, om det er vejen at gå, siger hun.
Professor: "Det har spredt sig som influenza"
Men effekten af økonomisk bonus i den offentlige sektor er højest tvivlsom, mener professor i statskundskab ved Århus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen. En bonus kan bruges som en symbolsk påskønnelse, men der findes ikke belæg for, at det får medarbejderne til at arbejde hårdere eller mere koncentreret.
De systemer man har forsøgt at etablere har ikke nogen dokumenterbar effekt. Erfaringerne fra staten er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem bonus og resultater.
- De systemer man har forsøgt at etablere har ikke nogen dokumenterbar effekt. Erfaringerne fra staten er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem bonus og resultater, siger han til DR P4 København.
Et af problemerne er, at det grundlæggende er svært at opstille en række klare mål, som gør det gennemskueligt, hvornår en medarbejder fortjener en bonus.
- Inspireret af New Public Management har man forsøgt at give et indtryk af en form for objektivitet i det her, men det er der ikke.
Når kommunerne er ivrige med at bruge lønbonusser, så handler det om, at de gerne vil udvise moderne ledelse, mener professoren.
- Det har spredt sig på samme måde som en influenza. Det er blevet noget man gør, fordi det gør man andre steder, men det giver ikke særlig meget mening i den offentlige sektor.
DR ville gerne have interviewet Københavns overborgmester Frank Jensen om sagen, men han ønsker ikke at stille op til interview. Borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani har også takket nej til interview.
