Tag til Folkemødet med TV 2 Lorry

TV 2 Lorry sender direkte fra Bornholm, når politikere, organisationer og almindeligt samfundsengagerede borgere de næste fire dage fejrer demokratiet og den åbne dialog på Folkemødet 2016.

De kommer med færge, fly eller tre-mastet skonnert. Sidste år besøgte 25.000 mennesker Folkemødet dagligt - festivalen for de samfundsengagerede, der hver år bliver holdt på Nordbornholm.

Torsdag til søndag kan du hver dag kl. 17.30 eller kl. 19.55 opleve 30 min. live-tv direkte fra Folkemødet. Det kan du se på TV 2 Lorrys egen tv-kanal, Lorry+ og på tv2lorry.dk, hvor udsendelserne efterfølgende også er tilgængelige.

TV 2 Lorrys egen reporter Nanna Holst styrer slaget fra havnen i Allinge. Her kommer vi helt tæt på hvordan lobbyisterne arbejder, hvad vores lokale politikere bruger deres tid på, vi finder festerne og kaster folk ud i uvante oplevelser. Men folkemødet er også alvor og nye løsninger: Siden sidste Folkemøde er flytgningestrømmen eksploderet, og det sætter sit præg både ude i kommunerne og på Folkemødet.

Udflytningen af statslige arbejdspladser har rykket rundt på by og land og det er også et stort emne herovre. Folkemødet funkler også med sine egne stjerner som forfatteren bag den prisbelønnede og seerroste tv-serie House of Cards  og den amerikanske ambassadør. Begge er med hos TV 2 Regionerne - oplev det hele gennem dem og dedikerede og helt almindelige mennesker som Lone og Gunnar fra Smørum i Egedal kommune, der ikke kunne drømme om at gå glip af Bornholm i  uge 24 - uanset at det hele ser ud til at drukne i regn og smat i år. 

Oplev Folkemødet direkte på TV 2 Lorrys egen TV-kanal, Lorry+

Torsdag d. 16. juni:
Folkemødet direkte – torsdag
Kl. 17.30 og kl. 19.55
 
Fredag d. 17. juni:
Folkemødet direkte – fredag
Kl. 17.30 og kl. 19.55
 
Lørdag d. 18. juni:
Folkemødet direkte – lørdag
Kl. 17.30, kl. 19.45 og kl. 20.30
 
Søndag d. 19. juni:
Folkemødet direkte – fredag
Kl. 17.30 og kl. 19.55
 
Folkemøde-debat: Har regionale nyheder en fremtid?
Kl. 20.55

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik