Tag cyklen med i bussen

Hæng cyklen på bussen og sæt dig ind på det bløde sæde. Regionsrådet kaster ni millioner kroner efter et projekt, der skal lokke flere til at tage bussen i hovedstadsområdet.

Og et af forslagene er at give passagererne mulighed for at tage deres cykel med på bussen på udvalgte ruter.

I praksis kan det ske ved, at cyklen bliver hængt op på beslag på bussen, inden du stiger på. Når du så er fremme, tager du cyklen af og triller videre på to hjul.

Det kan man allerede i eksempelvis Canada, hvor cyklen bliver hængt op på en holder på bussen.

Håber på flere passagerer
Og Kirsten Lee, der er radikalt medlem af Regionsrådet, håber, at cykelbusserne kan lokke flere over i den kollektive trafik.

- Folk, der i dag sædvanligvis ikke tager bussen, fordi det er for bøvlet af en eller anden grund, kan nu godt kombinere en bus- og en cykeltur, siger hun.

Kirsten Lee forventer, at vi vil se den første cykelbus inden for det næste års tid.

Ud over cykelbusser vil Regionsrådet også bruge penge på at oprette flere afgange med de såkaldte S-busser.

Desuden vil man have opsat bedre elektroniske informationstavler ved stoppestederne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik