Tættere på forbud mod altødelæggende sandsugning i Øresund

Alle Folketingets partier har besluttet, at miljøministeren skal undersøge, om sandsugningen i Øresund kan flyttes et andet sted hen.

Miljøminister, Esben Lunde Larsen (V) er nu tvunget til at undersøge, hvilke mijømæssige konsekvenser, sandsugningen har for Øresunds unikke dyreliv, og om man kan hente sandet et andet sted i stedet.

Det har alle Folketingets partier netop besluttet.

Manden bag forslaget er folketingsmedlem Martin Lidegaard (Rad. Vens.), og han er glad:

quote Jeg er lykkelig og råber højt hurra

Martin Lidegaard, Medlem af Folketinget (Rad. Vens.)

- Jeg er lykkelig og råber højt hurra, for det har vi arbejdet på i lang tid, og nu er der endelig hul igennem, siger Martin Lidegaard.

Han drømmer om en nationalpark, hvor sandsugning er forbudt. I den proces er beslutningen om undersøgelsen kun første skridt, og det er ikke sikkert, andet skridt nogensinde bliver taget.

Alligevel kan han ikke få armene ned, for uden første skridt, kommer andet skridt aldrig:

- Det er virkelig en god dag for alle naturelskere, jubler han.

Først til efteråret skal resultaterne af undersøgelsen fremlægges, og derefter skal politikerne tage stilling til, om Øresund skal beskyttes. 

- Jeg håber inderligt, det kan ske til efteråret. Det handler om at bevare det unikke dyreliv, siger Martin Lidegaard

Hvor langt er de med et eventuelt forbud?

  • November 2017: Radikale Venstre fremsætter et beslutnings forslag om etablering af et beskyttet naturområde i Øresund
  • Januar 2018: Beslutningsforslaget førstebehandles, og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) indvilger i den forbindelse i at starte en indledende undersøgelse af sandsugningen.
  • April 2018: Samtlige af Folketingets partier beslutter, at miljøministeren skal undersøge de miljømæssige konsekvenser af sandsugningen i Øresund og hvorvidt sandet kan hentes et andet sted. Nu kan miljøministeren altså ikke længere ombestemme sig. 
  • Efterår 2018: Resultatet af undersøgelsen fremlægges, og partierne skal tage stilling til, om Øresund skal beskyttes.
     

I indslaget nedenunder fra tidligere på året kan du se, hvorfor sandsugning er kommet i modvind. 

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik