Tæskedyre rækkehuse på privat ø skyder op midt i Inderhavnen

Første spadestik er taget til et kolossalt boligbyggeri på kunstige øer i Københavns Inderhavn. Hvis du vil bo der, skal du have en vægtig pengepung.

'Freedom. Privacy. Luxury.'

Det kunne lyde som en brochure for et skattely i Stillehavet.

I stedet er der tale om mæglerfloskler fra en salgsopstilling til et kæmpemæssigt lejlighedsbyggeri, der lige nu er ved at tage form på kunstige øer i Københavns Inderhavn i området bag H.C. Ørstedværket og Havneholmen.

Tilladelserne er nu kommet på plads, så første spadestik til anlæggelsen af ti kunstige øer - såkaldte holme - med store lejlighedskomplekser ved Enghave Brygge nu er taget.

Planen er, at seks af øerne, der har fået navnet Engholmene, skal rumme 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser.

Den nye bydel får et metrostop lige til døren på den kommende Sydhavnslinje med stationsnavnet Engholm Brygge.

Og vil man bo der, skal man have pengepungen i orden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sivholm er en del af det store byggeri ved Engholm Brygge, hvor flere kunstige øer - såkaldt holme - pakket med lejligheder skyder op.
Sivholm er en del af det store byggeri ved Engholm Brygge, hvor flere kunstige øer - såkaldt holme - pakket med lejligheder skyder op.
Foto: Engholmene

Priser starter ved 10 millioner

Især hvis man går og drømmer om at slå sig ned på øen Sivholm, der er den inderste af de seks Engholmene-øer. Det er områdets liebhaver-ø, der markedsføres med titlen "The Private Island".

Her har bygherreren NPV nu fået papirarbejdet på plads, så opførelsen af 43 luksus-rækkehuse kan påbegynde.

- Vi er i jorden, og første spadestik er taget. Der er indgået totalentreprise, og byggetilladelsen er på plads, lyder det fra Alexander Mottlau, der er salgsdirektør for bygherren NPV.

Projektet med de 43 rækkehuse på øen har en samlet værdi af 515 millioner kroner, og de billigste af rækkehusene koster såmænd den nette sum af 10 millioner kroner. De dyreste af boligerne på Sivholm koster 15 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foreløbig 3D visualisering af Sivholm. Bemærk udestuen på taget, der af mæglerne omtales som et orangeri.
Foreløbig 3D visualisering af Sivholm. Bemærk udestuen på taget, der af mæglerne omtales som et orangeri.
Foto: Engholmene

Dekadence ad libitum

Til gengæld får erhverver man sig en ejendom på privat ø med parkering under boligen, egen badebro med direkte adgang til havet. 

Dekadencen når minsandten nye højder, når de stenrige boligejere forvilder sig op på tagterrassen. Her finder man nemlig et orangeri, der i virkeligheden bare et andet ord for drivhus.

- Der er ingen tvivl om, at det her byggeri er helt unikt af sin art. Og det er en kræsen købergruppe, vi henvender os til, erkender salgsdirektør Alexander Mottlau.

3D visualiseringer af indretningen i nogle af de 43 luksuslejligheder, der skyder op på den private ø.
3D visualiseringer af indretningen i nogle af de 43 luksuslejligheder, der skyder op på den private ø.
Foto: Engholmene
Sådan så byggepladsen ved Engholm Brygge ud fra oven i starten af 2018.
Sådan så byggepladsen ved Engholm Brygge ud fra oven i starten af 2018.
Foto: Google maps

Indtil videre er der solgt 16 af 43 rækkehuse.

- Salget er gået stærkt. Så vi kan kun være stolte af den efterspørgsel og positive feedback, vi har fået fra købere og parter i projektet. Det er altid en stor satsning, når man skaber et prestigeprojekt som Sivholm The Private Island, siger Alexander Mottlau.

Det forventes, at indflytning i de tæskedyre rækkehuse kan ske ved udgangen af 2019.

Sivholm bliver en af ti nye øer i den københavnske kanalby. NPV står for seks af øerne, mens By og Havn står for de resterende fire øer.

ENGHOLMENE

Enghave Brygge kommer til at bestå af ti nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme omkring 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser. 

Engholmene, der opføres af NPV, udgøres af de seks nordligste af de ti nye øer. By og Havn er bygherre på de fire sydligste.
​​​​​​
Boligøerne vil strække sig 65 meter ud i havnen. 

Den inderste af øerne, Sivholm, er den første af øerne, der vil blive opført. Man forventer, at Sivholm kan være klar til indflytning ved udgangen af 2019.

Hele området forventes at være fuldt udbygget inden for otte til ti år.

Kilde: Engholmene.dk
Foreløbig 3D visualisering af Sivholm.
Foreløbig 3D visualisering af Sivholm.
Foto: Engholmene

Der er også netop taget første spadestik til et prestigebyggeri på Tuborg Strandeng. Man forventer, at nogle af de nye lejligheder får en kvadratmeterpris på omkring 100.000 kroner:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik