Tabte nabostrid

Et ægtepar i Vallensbæk har brugt en formue og har fået forhøjet blodtryk på grund af en nabos byggeri.

I den otte år lange strid har Østre Landsret netop fastslået, at kommunen begik fejl - men parret får ikke medhold i, at deres menneskerettigheder er blevet krænket.
Vallensbæk Kommune overtrådte byggeloven ved ikke at foretage naboorientering i forbindelse med, at parrets nabo fik dispensation til sit byggeri. Siden er tagvand sevet ind hos parret, fordi naboen ikke har tilslutning til offentlig kloak, og der er kommet fugt og mug i parrets hus.
Dommerne er enige i, at parret føler sig krænkede ved kommunens sagsbehandling, men kommunens indgreb er ikke så intenst og uproportionalt, at konventionen om menneskerettigheder er overtrådt.
Det er korrekt, at kommunen fejlede ved ikke at foretage naboorientering ved en dispensation i 1999, fastslår landsretten. Men der blev ikke begået fejl senere i forløbet, og det er ikke bevist, at kommunen har tilsidesat god forvaltningsskik, hedder det i dommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik