Min mening: Ta’ Vestegnen tilbage

Brændte biler og containere er en almindelig foreteelse på Vestegnen. Det påpeger Kenneth Kristensen Berth (DF) og understreger, at politiet har behov for mange flere ressourcer.

Af Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds

Stort set hver dag kan man på Facebook-siden ’Presse-fotos.dk’ se billeder af, hvordan biler bliver brændt af og containere sat i brand rundt omkring på Vestegnen. Det er nu blevet så almindelig en foreteelse, at pressen end ikke gider beskæftige sig med det længere. Det er jo ikke en nyhed, at der futter biler af på parkeringspladser, hvis det sker hver dag.

Det er nok muligt, at det ikke lever op til nyhedskriterierne, men for de borgere, der gang på gang oplever sådan nogle ting i deres nabolag, er det utroligt intimiderende og utryghedsskabende. Og at opleve at pressen samtidig ikke beskæftiger sig med det, gør det bestemt ikke bedre.

MIN MENING

Politiet har for travlt

I påskeugen fik borgere i Albertslund og Vallensbæk tilmed en grim oplevelse, da deres nabolag efter en aflyst demonstration blev forvandlet til en krigszone, hvor unge indvandrere kom i kamp med politiet. Der blev affyret tåregas og masser af lovlydige borgere måtte erkende, at det tilsyneladende ikke var politiet, men gadens parlament, der bestemte.

Desperate næringsdrivende har opgivet at kontakte politiet i forbindelse med tyverier i deres butikker. De oplever, at politiet har for travlt til at efterforske sagerne, og finder det ikke længere umagen værd at involvere ordensmagten.

Flere ressourcer til politiet

Vestegnen er den politikreds i Danmark, hvor der er de fleste trafikforseelser. Og enhver, der er vant til at køre i bil eller cykel på Vestegnen, er ikke overrasket over det. Visse mennesker kører decideret uforsvarligt.

Dette er ikke en kritik af vores politi. De gør, hvad de kan, men de er ganske overbebyrdede med opgaver her på Vestegnen. Derfor må og skal politiet have mange flere ressourcer i vores område.

Det skal ikke være ballademagere og kriminelle elementer, der bestemmer på Vestegnen.

Det skal politiet. Vi skal tage Vestegnen tilbage fra brandstifterne, ballademagerne, tyveknægtene og vanvidsbilisterne. Vi skal have mere politi på Vestegnen!

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Mette Annelie Rasmussen

Efter nederlag som spidskandidat: Radikal profil vraget som gruppeformand

vote-dragoer.jpg

Her kan magten skifte ved kommunalvalget: Den mindste kommune kan give det største drama

Ægtepar Ege Allé

Kommune kræver 219.000 kroner af borgere for tre fældede vejtræer

vote-lejre.jpg

Kommunalvalgs-gyser på vej i Lejre - bølgerne går allerede højt i byrådssalen

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere