Synes du, at det var glat? Vintervejret kom i to omgange

Det har været en glat morgen for mange morgentrafikanter i store dele af Lorryland.  Specielt mange cyklister har oplevet is-glatte cykelstier, og har så at sige ”skøjtet rundt”.

En særlig vejrkombination har været på spil og har givet Vintertjenesten i Københavns Kommune, der står for saltningen af veje og cykelstier i hele byen store udfordringer det seneste døgn.

For selvom saltsprederne har kørt byens veje og cykelstier tynde hen over aftenen og natten og igen her til morgen, har kombinationen af våd nedbør og frostkolde veje alligevel betydet glatte veje og cykelstier, også selv om der allerede er saltet i bunden.

Vintertjenesten har været på vejene siden klokken 22 søndag, og klokken 03.00 mandag morgen var alle veje og cykelstier saltet første gang.

- Og det så godt ud på det tidspunkt, fortæller Per Engqvist, Enhedschef i Vintertjenesten i Københavns Kommune.

Men så kom der mere nedbør og desværre i en kombination af sne og regn.

- Og regn er noget af det allerværste, siger Per Engqvist, for selv om vejene og cykelstierne allerede var saltet i bunden, så fortynder regnen saltet, og så fryser nedbøren alligevel, fordi vejene er frostkolde. Og så måtte vi ud på gaderne igen.

Flere veje og cykelstier er allerede blevet saltet både 2 og 3 gange, men det tager tid.

- Alene de hurtigste ruter tager omkring 3 til 4 timer at salte til bunds, siger Per Engqvist

Saltsprederne bliver ved med at køre. Mandag formiddag var 120 køretøjer på gaden, og Per Engqvist forventer, at der er styr på først og fremmest cykelstierne ved middagstid, men at saltsprederne bliver på vejene til omkring klokken 18.

- Og længere endnu, hvis vejret ikke arter sig, siger Per Engqvist. 

- Vi bliver ved så længe det er nødvendigt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Snevejr

Vinterens første sne kan ramme første søndag i advent

Snevejr

Torsdag kan der komme sne i Nordsjælland

Slud og tøsne

Ugen byder på risiko for både storm og sne

62a83fc7-9317-427a-8164-18f52df873b0.jpg

Usædvanligt lunt søndagsvejr: Så varmt bliver det hos dig

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere