Syngende amerikansk bager deler bagels ud i byen

Meyers Deli har hentet den unge amerikanske bager Rei Mattersen hjem til Danmark for at introducere os for ægte new yorker-bagels.

♫"I don’t ever want to fall in love again.

I don’t know if I could fall in love again"♫

Når man træder ind i Meyers Deli på Gammel Kongevej, bliver man mødt af Rei Mattesens sangstemme.

Amerikaneren, der er på besøg i Danmark det næste års tid, bliver nemlig kaldt den syngende bager. 

Han spiller gerne en sang i bageriet, og han synger gerne på gaden og i metroen - hvilket ikke er til alles fornøjelse, som han selv tørt konstaterer med et smil. 

Men udover hans guitar har han også pakket opskriften på en ægte new yorker-bagel, for det er derfor, han er i landet. 

 

Voksede op i en kult

Rei Matteson har ikke haft en opvækst, som alle andre har. 

Han voksede op i en religiøs kult i Wisconsin med sine 15 brødre og søstre. 

Forældrene brød ud af kulten, da Rei var tre år. 

Som 14-årige startede han med at arbejde i et køkken, men det var først i hans tidlige tyvere, at han fik øjnene op for bagværk, da han flyttede til New York og fik et job på et jødisk bageri. 

Efter at have lært bagel-kunsten begyndte han at arbejde hos Meyers på Grand Central Station, og for cirka fem måneder siden ankom han til Danmark.

- Jeg lærer mange ting hver dag om dansk bagværk. For eksempel hvad en spandauer og en kanelsnegl er, siger Rei Mattesen.

- Det har været helt forbløffende, så meget viden jeg har fået de sidste par måneder, jeg har bagt her i Danmark, siger han.

Gratis bagels 

Tirsdag den 20. august fra kl. 7:30-9:00 er der gratis bagels hos Meyers Deli på Gammel Kongevej.

Tilbudet gælder de første 100 kunder. 
 

Der vil også være gratis filterkaffe. 

 

Og hvem ved... Måske synger Rei en lille morgensang for de ekstra heldige.

 
 
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Amerika's franskbrød 

Rei Mattersens primære arbejdsopgave er dog ikke at lære hemmeligheden bag det danske wienerbrød.

Han bliver hele året ud i Danmark for primært at producere bagels. 

- Jeg vil bringe bagels til Danmark, fordi jeg gerne vil bringe en smule amerikansk kultur med mig til Danmark. Og lære så meget jeg kan, mens jeg tager et produkt med mig, som jeg er glad for, siger Rei Mattesen.

- Bagels for mig er en del af New York. De minder mig om, dengang jeg flyttede til New York som en ung gut. De tager mig hjem, siger han.

Bagels er oprindeligt en jødisk opfindelse fra Polen. Bagels bliver normalt krydret med forskellige frø på toppen, f.eks. sesamfrø.
Bagels er oprindeligt en jødisk opfindelse fra Polen. Bagels bliver normalt krydret med forskellige frø på toppen, f.eks. sesamfrø.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik