Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at Region Hovedstaden skrider til handling. Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

Sygeplejersker stemmer i koret: Sundhedsplatform kynisk og kortsigtet

Rigsrevisionens kritik af Sundhedsplatformens implimentering i Region Hovedstaden kommer ikke bag på sygeplejerskernes fagforening. Der skal findes en ny it-løsning, siger de.

Region Hovedstadens implimentering af it-systemet Sundhedsplatformen har fik onsdag skarp kritik fra Rigsrevisionen efter en undersøgelse.

Det fik Overlægeforeningen til at kræve omgående handling fra Region Hovedstaden, og torsdag stemmer sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, i koret:

Læs også Skarp kritik af sundhedsplatformen skal have konsekvenser, mener formand

- Rigsrevisionens kritik understreger, at Region Hovedstaden har håndteret forløbet omkring Sundhedsplatformen strategisk og praktisk uklogt, siger Kredsformand Vibeke Westh fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

Derfor mener fagforeningen, at der skal findes en ny samlet løsning på it-systemet, der dog har visse områder, der fungerer. 

- Men regionen har prioriteret forkert, siger kredsformanden og fortsætter:

- Processen omkring implementeringen har for os at se været kynisk og kortsigtet. Der har været alt for stort fokus på at spare penge og være frontløber frem for at sikre en succesfuld løsning, siger Vibeke Westh.

Dansk Sygeplejeråd fremsætter i en pressemeddelelse en række krav til Region Hovedstaden på baggrunden af Rigsrevisonens kritik.

Blandt andet kræver fagforeningen, at regionen investerer yderligere i uddannelse af medarbejdere i systemet, at de forbedrer dialogen til medarbejderne, at de arbejder på at genoprette brudt tillid, samt de med en forestående opdatering af systemet i november får løst de problemer, de har lovet at løse.

I en pressemeddelelse udtaler Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet onsdag aften, at man tager kritikken alvorligt, og at det fremover vil være et politisk fokuspunkt at sætte ind på de kritikpunkter, som Rigsrevisionen peger på. 

Læs også Hver anden nyansat var ikke på kursus i Sundhedsplatformen