Sygeplejerske efter trusler: "Pas på os, der passer på jer!"

Christina Wang Donde er sygeplejerske i Region Hovedstaden, og er blevet truet hele seks gange på de seneste to år.

"Alle, der følger med i de danske medier, vil vide, at Sundhedsplatformen har været udsat for stor kritik."

I et debatindlæg i Berlingske lægger sygeplejerske Christina Wang Donde fra Bispebjerg Hospital ikke fingre imellem, når hun skal beskrive modtagelsen af Region Hovedstadens nye millarddyre IT-system, Sundhedsplatformen.

quote  Det er desværre ikke belyst, hvordan Sundhedsplatformen er en trussel for min sikkerhed som sygeplejerske på en almindelig kirurgisk afdeling.

Christina Wang Donde, Sygeplejerske, Region H

Men sygeplejersken savner fokus på noget helt andet, som ikke har med patienternes sikkerhed at gøre.

- Det er desværre ikke belyst, hvordan Sundhedsplatformen er en trussel for min sikkerhed som sygeplejerske på en almindelig kirurgisk afdeling, skriver Christina Wang Donde i sit debatindlæg.

Hun uddyber forklaringen med, at de konstante effektiviseringskrav i sundhedsvæsenet får personalet til at løbe hurtigere og hurtigere samtidig med, at de skal kunne flere ting og ordne flere opgaver - og være færre ansatte.

Seneste effektiviseringskrav er ifølge Christina Wang Donde, at det tabte ved indførelsen af Sundhedsplatformen skal indhentes ved at behandle flere patienter.

- Vi har ad flere omgange, både før og efter Sundhedsplatformen, haft udadreagerende patienter indlagt. Patienter vi ikke har ressourcer til at håndtere. Vi har haft patienter, der har truet både medpatienter og plejepersonalet. Men, vi skal jo sørge for at få indhentet patientantallet for at kunne leve op til politikernes krav, skriver den frustrerede sygeplejerske i sit debatindlæg.

Trusler fra patienter

Ifølge Christina Wang Donde at de ansatte fik at vide fra ledelsens side, at flere måtte gå ind sammen til de utryghedsskabende patienter, men det gør bare, at personalet accepterer truslen og glemmer, at det ikke fysisk er muligt, når besparelser har medført, at der ikke er nok personale på arbejde til at gøre sådan.

quote Vi skal jo have flere patienter indlagt. Og være færre hænder. Vi har ikke mulighed for at tage vare på personalet, ej heller patienten. Pas nu på os, der passer på jer – hvem skal ellers gøre det?

Christina Wang Donde, Sygeplejerske, Region H

- Jeg er blevet truet, mine kollegaer er blevet truet, patienter er blevet truet og portører er tilkaldt flere gange for at dæmpe gemytterne. Men de truende patienter er fortsat indlagt. For hvornår må vi nægte en patient behandling? Og kan vi det, nu hvor vi skal effektivisere og spare?

Christina Wang Donde skriver, at hun har været uddannet i to år. Siden da er hun blevet truet, råbt af og fået kastet ting efter sig seks gang. Hun kalder det en tendens, der nok desværre ikke ændres på i fremtiden.

- Jeg skal altså hver dag, aften og nat, føle mig utryg, bange og have ondt i maven, fordi det er vigtigere at passe på patienten, end det er at passe på mig. Besparelser og effektiviseringer i form af eksempelvis Sundhedsplatformen har betydet, at det for os, det almindelige plejepersonale, er blevet usikkert at gå på arbejde, skriver hun og tilføjer:

- Vi skal jo have flere patienter indlagt. Og være færre hænder. Vi har ikke mulighed for at tage vare på personalet, ej heller patienten. Pas nu på os, der passer på jer – hvem skal ellers gøre det? 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik