Sygeplejerske anklages for dødelig sjusk

En sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital er tiltalt for uagtsomt manddrab og grov forsømmelse i sit virke som sygeplejerske.

I næste uge får retten på Frederiksberg besøg af en sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital i en penibel sag om forgiftning af en 76-årig kvinde.

Den kvindelige sygeplejerske er tiltalt for uagtsomt manddrab og grov forsømmelse i sit virke som sygeplejerske.

Kvinden anklages for at have forgiftet en 76-årig kvinde, som hun ved en fejl skal have givet et lokalbedøvende middel direkte ind i blodåren. Patienten døde en halv time efter indsprøjtningen. Det skriver Ekstra Bladet.

Den 76-årig kvinde var indlagt med en brækket hofte på Bispebjerg Hospital i juli 2013.

Sygeplejersken nægter sig skyldig. Anklagemyndigheden kræver hende idømt frihedsstraf og en bødestraf.

Ifølge Ekstra Bladet skulle den 76-årige patient have smertestillende medicin, men sygeplejersken valgte at give hende det lokalbedøvende middel Bupivacain direkte i blodåren, hvilket forårsagede forgiftningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik