Syge tvunget til at betale prøver

Flere af de personer, som blev smittet med legionella i Helsingør Svømmehal i foråret, har betalt 3000 kroner for at få taget vandprøver i deres hjem, selv om Helsingør Kommune allerede vidste, at smitten højst sandsynligt kom fra svømmehallen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I april lukkede Helsingør Svømmehal efter fundet af
legionellabakterier i bruseafsnittet. En 72-årig mand var på det
tidspunkt afgået ved døden, og to andre var smittet og lå på
hospitalet. Selv om Helsingør Kommune allerede dengang havde en
mistanke om, at de tre personer var blevet smittet i
svømmehallen, fik de syge alligevel et påbud om at betale 3000
kroner for vandprøver, der skulle laves i deres hjem. Det samme
skulle de to mænd, som blev syge, efter svømmehallen var lukket,
og legionellaen konstateret. Det viser de breve, som
Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i. - De lå og var
dødssyge, og så fik de en regning oveni. Det syntes jeg også var
underligt, og der synes jeg, at vi manglede konduite, siger
Peter Grønholt, der er kultur- og fritidsdirektør i Helsingør.
Han fortæller, at Helsingør Kommune altid lader ejeren af
ejendommen betale for vandprøverne, når en beboer har fået
legionella. Derfor skete det helt automatisk, at de syge fra
svømmehallen også blev bedt om at betale. En blikkenslager i
midten af 50'erne var den sidst smittede. Han arbejdede med at
fjerne de legionellafyldte tanke og blev på den måde smittet. Da
han fik brevet fra Teknisk Forvaltning om, at »alle udgifter til
prøvetagning betales af dig som grundejer,« kom sindet i kog, og
han klagede til kommunen. Først der besluttede de sig for at
give pengene tilbage til alle de smittede, som allerede havde
betalt, og blikkenslageren slap for selv at punge ud. - Teknisk
Forvaltning har holdt sig til de regler, som det har, men det
her er en helt ekstraordinær situation, og for en undtagelse
blev reglen ophævet. Det synes jeg er helt rigtigt, siger Peter
Grønholt. Vandprøverne skulle bruges til at afgøre, hvor
personerne var blevet smittet, men derefter gik de videre til
Statens Serum Institut, der bruger dem til at skrive en artikel
om legionellaudbruddet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik